i Egenskab af kongelig Sysselmand, og end tidligere havde indtaget samme Stilling i Robyggelagen, eller de øvre Opland af Agder. At Hr. Jon Hafthorssøn maa have betragtet de Besiddelser, han fik med sin Hustrue i Sverige, som sine største og fornemste Ejendomme, maa man slutte deraf, at hans eldste Søn Hr. Ulf, uagtet han vistnok var norsk Rigsraad og lejlighedsviis nævnes ved norske offentlige Forhandlinger, dog aabenbart havde sit Hovedtilhold i Sverige og siden fuldkommen optraadte som svensk Magnat og Stamfader til en svensk Ætt, der benævnes til Eervalla, et Gods, han formodentlig har erhvervet ved Giftermaal[1]. Det er saaledes tydeligt nok, at Faderen maa have bestemt ham sine svenske Ejendomme, og Haakon derimod sine norske.
Næst Hafthorssønnerne, hvis nøje Frændeskab med den kongelige Familie maatte stille dem højt over alle, eller de fleste andre, Familier i Landet, var neppe nogen mere anseet end Hr. Agmund Finnssøn, der i længere Tid, som vi have seet, beklædte Drottsete-Verdigheden, og hvem vi ligeledes i et latinsk Document finde benævnt baro regni Norvegiæ, ligesom Hr. Jon Hafthorssøn. Om hans Fremtræden og Virksomhed er der allerede ovenfor talt saa udførligt, at vi ikke her behøve at dvæle synderligt derved. Foruden sin Stilling som Drottsete og Hirdstjore paa Vestlandet synes han lige fra 1347 af, eller maaskee endog allerede fra Faderens Død af, at have haft Sysselen over Ryfylke, hvor hans Ættegaard Hestbø laa. Hans Hustru, Katharina Knutsdatter, synes at have været svensk og af St. Birgittas Ætt[2]. Hr. Agmunds Ejendomme synes alle at have ligget i Ryfylke og Hørdeland.
En Ætt, der i denne Tid mere og mere begyndte at gjøre sig gjældende blandt de første i Landet, var den allerede ovenfor omtalte Ætt Bolt, og det er en Merkelighed ved den, at den tillige er en af de norske Ætter, der aller-
- ↑ Som Hr. Ulf Jonssøns Hustru opgives Mæreta Ulfsdatter. Eervalla ligger l Nærike.
- ↑ At Fru Katharina var af svensk Herkomst, maa sluttes deraf, at der i Breve, vedkommende hendes Efterladenskab, udtrykkeligt siges, at hendes Syster heed Ramborg Knutsdatter (Dipl. N. I. 493, 614): og Navnet Ramborg var paa den Tid kun brugeligt i Sverige. Man maa derfor antage, at denne Katharina var en Datter af Hr. Knut Algøtssøn og Mæreta, St. Birgittas Datter, siden det i Abbedisse Margretas „Chronicon de S. Birgitta“ udtrykkeligt heder, at Fru Mæretas og Hr. Knuts anden Datter „heed Fru Katharina Knutsdatter og blev gift i Norge“, samt at Dronning Margrete siden, da Katharina var bleven Enke, satte hende til Hovmesterinde hos den nygifte Dronning Philippa (1406). Den eneste Betænkelighed, der kunde stille sig mod denne Antagelse, er den, at Fru Katharina maa mindst have været 30 Aar yngre end Hr. Agmund, og at hiin Krønike ej omtaler nogen Syster af hende ved Navn Ramborg. Men disse Omstændigheder danne dog ingen absolut Hindring for Antagelsen; vi ville ialfald nedenfor (S. 911) see, at Knut og Mæreta havde flere Døttre, end hiint Chronicon omtaler.
