Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/834

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
816
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

den var ganske øde, og Skaden ansloges til 600 Mk. brendt. Til Bergen kom der ti Skuder, som lagde ind til Kongsgaarden og søgte at sette Ild paa den; da dette mislykkedes, brød de den, som det heder, hvilket dog vel ikke er anderledes at forstaa, end at de forsøgte derpaa, og at de fik enkelte af Ydermurene nedbrudte. De forgreb sig ogsaa paa enkelte Personer. Da Søle Kirkesogn ødelagdes, tog de tvende Bønder til Fange, og dræbte dem siden hemmeligt; de kom idetmindste aldrig tilbage. Ligeledes fangede de to af Drottsetens Tjenere, og berøvede dem alt hvad de havde; paa hiint Tog til Bergen mishandlede og udplyndrede de en Bonde fra Thyssesø. Ogsaa til Viken synes disse Voldsomheder at have strakt sig, thi en vis Nikolas Peterssøn, der var i Tjeneste hos Gaute Erikssøn, Sysselmand i den sydvestlige Deel af Oslo-Syssel, og som skulde drage ind til St. Hallvards-Kirke, blev ganske nær ved Oslo kastet overbord fra et tydsk Skib, og man saa ham aldrig mere; et Skib, der førte endeel Gods, tilhørende Kongen og Lodin Eivinsdsøn paa Tunsbergshuus, blev taget, og Styremanden med hele Mandskabet halshugget. I Bergen blev Erkebiskopens Broder dræbt af de tydske Skrædere. Hvad der fra Kongens Side skete for at raade Bod paa dette, eller holde Voldsmændene i Age, vides ikke. Formodentlig lod der sig i denne Vintertid ikke gjøre stort derved[1]. Men af de senere Forhandlinger erfares det, at Sendebud til Norge saavel fra Lübeck, som fra de preussiske Stæder bleve satte fast, og at den lübeckske Borgermester Hermann af Osenbrügge (Osnabrück) selv maatte drage til Norge maaskee i den Anledning[2]. Det er ikke usandsynligt, at dette har været Repressalier i Anledning af de begangne Voldsomheder.

Høsten og Vinteren gik hen, som det synes, uden videre Krigsforetagender fra nogen af Siderne. Hertug Albrecht var tildeels beskjeftiget med Fejder i Tydskland, som det ikke er usandsynligt at Kong Val-

  1. See Kongens Indlæg af 1370, Lappenbergs Sartorius II. 696–698. Ogsaa her beregnes Skaden overalt i Penge. Ødeleggelserne ved Karmsund, Agvaldsnes, Selbø og langs Bergensleeden anslaaes til 2000 Mk. brendt, de paa Jederen. i Sognedal og Ryfylke til 1000 Mk. brendt, Skaden i Sole Hered, som ovenfor anført, til 600 Mk. brendt. Ligeledes nævnes enkelte Privatpersoner, der lede Overlast. Kongens Tjener Jon Nodze fik fine Ejendomme ødelagte, og Skaden ansloges til over 200 Mkr. brendt, ligeledes tog man hans Huus ved Karmsund til en Verdi af 40 Mk. brendt. Gudleik Haraldssøn i Ryfylke mistede Gods til 40 Mks. Verdi, foruden Skoven, Nikolas Olafssøn leed et Tab af over 40 Mk. brendt. De to Bønder, der bleve bortførte og hemmeligt dræbte, var de ovennævnte, Simon af Lerlende og Jon af Rott.
  2. See Lappenbergs Sartorius II. S. 661.