i sine Bygder, maa Forskrækkelsen have været stor, og deres eneste Beroligelse maa have været den, at Kongen havde overdraget en mere udstrakt Myndighed til en af de dygtigste og mest anseede Mænd paa de Kanter, for at han kunde lede Forsvaret og.i Kongens Fraværelse overtage hans Forretninger, især da man vel ogsaa tænkte sig Muligheden af at Communicationen til Søs, der i de Tider var den vigtigste, mellem Østlandet og Vestlandet kunde blive aldeles afskaaren. En saadan Mand var Hr. Agmund Finnssøn, allerede forhen Sysselmand i Ryfylke; han var højbyrdig, riig og mægtig, stod i stor Anseelse; og havde, som det lader, arvet sin Faders og sin Farbroders Kraft og Dygtighed, og synes derhos stedse at have viist Kongen og Kongehuset ubrødelig Troskab. At hans Hverv nærmest var at værne om det vestlige Norge og forestaa det som kongelig Statholder, medens Haakon selv forbeholdt sig at styre det østlige og varetage de svenske Anliggender, synes af flere Omstændigheder at fremgaa, men heraf følger ikke, at han jo ogsaa under Kongens Fraværelse i Sverige eller Danmark kunde optræde som hele Rigets Forstander. Det Hverv, som de tidligere Drottseter i Norge stundom havde, ogsaa at være Seglbevarere, og at kunne udstede Breve i Kongens Navn, synes imidlertid ikke at have været ham betroet, idetmindste ikke i den Udstrækning, som Tilfældet var med hans nærmeste Forgængere. Hans Stilling lignede mere de svenske Drottseters[1]. Som den fornemste Befalingsmand under Hr. Agmund, og næsten som etslags Vicestatholder, maa Hr. Sigurd Hafthorssøn i Bergen betragtes[2]. I Nidaroos udnævntes formodentlig kun nogle faa Aar senere Kongernes tro Mand Otte Svaalessøn Rømer til Hirdstjore og Fehirde; idetmindste nævnes han ej længe efter i denne Egenskab. Hans Formand, Reidar Jonssøn, med Tilnavnet Darre, den første, som kjendes af denne Æt, blev, som der fortælles, i 1369 dræbt i Jemteland, formodentlig ved et
- ↑ I de endnu tilstedeværende Kongebreve, som Hr. Agmund har beseglet som Drottsete under Kong Haakon, findes der ingen bestemte Spor til at han ogsaa har forvaltet Kongeseglet, end mindre at han har udstedt Breve i Kongens Navn. See f. Ex. Dipl. Norv. II. 410, 412. Ja man har jo endog et Kongebrev beseglet af Vinalde den 23de Septbr. 1366 (Dipl. N. II. 388), kun et Par Maaneder efterat Hr. Agmund nævnes som Drottsete. Det er dog muligt, at denne i en kort Tid før sin Fratredelse i 1370 havde Seglet, see nedenfor.
- ↑ Da Kongen f. Ex. bekjendtgjorde Stilstanden i 1369, henvendte han den ene Bekjendtgjørelse derom, der nærmest var bestemt for Raadet og hans Ombudsmænd m. fl., først til Erkebiskoperne og Biskoperne, dernæst til Hr. Agmund Finnssøn Drottsete og Hr. Sigurd Hafthorssøn, samt efter dem til de øvrige Riddere, Sysselmænd, Fehirder, Ombundsmænd og øvrige Undersaatter. Her nævnes saaledes kun Hr. Agmund og Hr.Sigurd udtrykkeligt; ikke engang Hr. Jon Hafthorssøn bliver særskilt nævnt. Dette tyder unegteligt paa at Sigurd indtog en overordnet Stilling næstefter Agmund.
