selv og Riget“, Gaarden Aaranes i Kinnehered, hvilken han som Kong Magnus’s private Ejendom havde inddraget under Kronen. Denne Tjeneste var hverken mere eller mindre end at overgive det ham betroede Slot[1]. Sagen havde, som det lader, et saa hæsligt Udseende for den bestukne Forræder, at man for at opretholde hans Ære maatte faa den fangne Konge til at udstede et Brev, hvori han, „i den store Spisesal paa Stockholms Slot“, og i Overvær af Hertug Albrecht og flere tydske Herrer samt Biskop Nikolas og Karl Ulfssøn Marsk, „fri for Lænker, skjønt ikke for Fangenskab“, erklærede, at han selv havde fordret Slottet tilbagegivet, i Haab om derved at vinde sin Frihed, samt at Gerhard derfor under samme Haab havde givet det tilbage, hvorfor det var saa langt fra, at han nu eller senere vilde bebreide ham for dette Skridt, at han tvertimod altid vilde være ham taknemlig for den Troskab og Velvilje, han havde viist, og stedse sige, at han i dette Stykke havde handlet som en brav og tro Tjener[2]. Denne saakaldte Tilbagegivelse til Magnus, der her ej engang vover at kalde sig mere end Norges Konge, besegler alene med sit norske Segl, og giver derimod sin Medbejler Titel af Sveriges Konge, betyder naturligviis intet andet, end en Overgivelse til Mecklenburgerne, og det varede heller ikke længe, førend disse lod Slottet tage i Besiddelse, thi den 16de Januar blev dette Brev udferdiget, og den 29de sendte Hertug Albrecht Folk derhen[3]. Om Kong Magnus’s Frigivelse høres derimod ikke et Ord, og hvad derom yttredes i Brevet, var vistnok alene et Mundsvejr. Det hele Brev er sandsynligviis forelagt ham ferdigt skrevet til Besegling. Desuden var nu Hertugen kommen til Sverige, saavidt man kan see ved Nytaarstider[4], og han havde jo nys givet Tilsagn om at Magnus skulde blive holdt fast indtil han havde gaaet ind paa de Betingelser, man fordrede.
Imidlertid nærmede den Dag sig, da Hertugen og Kongen ifølge Tractaten paa Aalholm skulde drage til Kalmar, for at møde Kong Valdemar. At han i den Hensigt var kommen til Sverige, kan neppe betvivles, og det er ligeledes vist, at han ved den Tid virkelig reiste med sin Søn Kongen til Kalmar, hvorfra de først en Maaneds Tid derefter kom
- ↑ Styffe, Bidrag, No. 34. S. 58.
- ↑ See herom ovf. S. 767.
- ↑ Sammesteds No. 35, S. 59, jvfr. S. 88.
- ↑ Af Raven Barnekows Regnskaber sees det, at Kong Albrecht med sin Fader den 1ste Januar (der her, besynderligt nok, ej kaldes circumcisio domini men feria quinta ante epiphaniam) „vendte tilbage“ med sin Fader til Vreta. Derimod tales der ikke før den Tid, endog anden Juledag, noget om Hertugen, uagtet Kongen nævnes Juleaften (Styffe, Bidrag S. 93, 94). Altsaa er vel Hertugen indtruffen ved Nytaarsdagstider.
