Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/784

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
766
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

et Brev, udstedt af Kong Magnus den 23de April 1365, hvori han qvitterer Thorkell Erngislsøn for rigtigt Regnskab over Indtægterne af Vardbergshuus Lehn fra 1ste Mai 1364[1]; vel anføres ikke Stedet, hvor Brevet er udgivet, men det er klart, at det ikke kan være givet fra Fangetaarnet i Stockholm, hvor hans Mænd vist ikke kunde komme til ham for at aflægge Regnskab, men at han enten har –modtaget Regnskabet paa selve Vardbergs Slot, eller, hvad der er rimeligere, etsteds i Vestergøtland eller Nærike, hvor hiine føromtalte Vestgøter vare forsamlede. Kort efter Michelsdag var Hr. Ranen atter i Thorsharg, og sejlede over til Vesteraas, mod Slutningen af October var hans Folk der, og imidlertid havde Kong Magnus endog været i Tunsberg, thi vi kjende ikke mindre end tvende Breve af ham, udgivne i Tunsberg, og som det udtrykkeligt heder, beseglede i hans Nærværelse, det ene dateret den 5te, og det andet den 14de October 1365[2]. Sidenefter hører man ikke paa lang Tid til Magnus, førend vi finde ham som Fange paa Stockholms Slot, eller idetmindste i Mecklenburgernes Vold i Løbet af 1366, da han, som han selv siger „i den yderste Nød baade formedelst Mangel og ved sine Lænker“ overdrog Slottet Axevall til sin Tjenestemand Gerhard Snakenborg paa det Vilkaar, at han skulde tilbagegive ham det naarsomhelst han fordrede det, i Fængsel eller ikke[3]. Alt dette

    en Skyndereise over til Vestmanland; Kong Haakon var den 8de Juni Aalborg (Dipl. Norv. I. 386). Altsaa bliver her ingen anden Konge tilbage at tænke paa, end Magnus.

  1. Dipl. N. III. 346.
  2. Norges gl. Love III. S. 187, og Dipl. N. II. 385. I det første bekræfter Kongen ordlydende det Brev for Skiens og Skienssyssels Mænd, som Kong Haakon havde udgivet den 16de Marts 1358 (see ovenf.); Originalen fandtes i Skiens Archiv 1751, og blev da afskrevet af Langebek, hvis Afskrift, med Paategning herom, findes i det danske Geh. Archiv; det er siden brændt i Skiens Brand 1777. Det andet er en Tilladelse for Indbyggerne af Sandin Skibrede paa Vestfold, at bygge eller kjøbe et mindre Landevernsskib end forhen, da Folkemængden var saa betydeligt aftagen. Originalen til dette forefindes endnu i det Danske Selskabs Samling i Kjøbenhavn, og Kongens Secret hænger endnu ved. Dateringen i dem begge er aldeles klar og tydelig, og giver ikke mindste Anledning til Tvivl; det ene er dateret Søndag efter Michelsmesse, det andet første Vinterdag, begge i Kongens 47de Regjeringsaar. Man kan ikke her gjette paa en Skrivfejl istedetfor 37te (altsaa 1355), thi xl kan ikke to Gange forvexles med xxx; desuden var Kongen i October 1355 ikke i Tunsberg, og endydermere antyder han i Brevet af 14de October Muligheden af Ledingsbud i Løbet af et Aar; det passer altsaa ganske til de daværende Forhold.
  3. Brev af 16de Jan. 1367 idet m. Rigsarchiv, trykt i Styffes Bidrag No. 35, S. 59. Kongen fritager her Gerhard Snakenborg for al Dadel, fordi