Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
60
Magnus Erikssøn.

denne Verdighed være skeet i Løbet af Marts eller April. Det var vel desuden nødvendigt for ham at begive sig til Kongen og Hertuginden, for at komme i Besiddelse af Rigsseglet, uden hvilket ingen Regjeringshandling efter de Tiders Begreber kunde faa Gyldighed. Det maa formodentlig være lykkets ham at faa Hertuginden til at udlevere sig det med det gode, thi ellers maatte man vel af de forhaandenværende Breve have erfaret noget om at andre Midler eller Udveje have været forsøgte; dog er hidtil intet saadant af Drottseten i Kongens Navn udstedt Brev forefundet eldre end 5te Mai 1325[1], og imidlertid havde Hertuginden og den unge Konge haft en Sammenkomst med Drottseten og Raadet i Bergen om Sommeren 1324, som det nedenfor skal omtales: muligviis kunde Udleverelsen først være skeet ved denne Lejlighed. Alligevel er der meget, der taler for den Mening, at den skete allerede strax i 1323, og saaledes som oven antaget. Der er nemlig al Sandsynlighed for, at Hertuginden, umiddelbart efter det svenske Raads Sammentræde og Forbund i Skara, og vel endog harmfuld og forskrækket derover, begav sig med sin Søn indenfor det norske Omraades Grændser til Baagahuus, og tilbragte her hele Høsten og Størstedelen af Vinteren, medens Knut Porse var borte, deels for at leje Krigsfolk i Tydskland, deels paa Toget i Skaane og Sjæland[2]. Her kunde altsaa Erling med Lethed komme til hende, og da Forholdet mellem ham og hende fordetmeste synes at have været venskabeligt, ja da man, umiskjendeligt stræbende efter at vise hende som Kongens Moder og den forrige Konges Datter, al mulig Skaansel og Ærbødighed, maaskee netop for en stor Deel havde valgt ham til Rigsforstander, fordi han ej var hende modbydelig, og Forandringen derved blev hende mindre bitter, medens det nys forefaldne i Sverige, hendes egen mislige Stilling og det Vovespil, hvorpaa hendes Yndling Knut Porse havde indladt sig, maatte gjøre hende det altfor betænkeligt at trodse Raadet og Rigsforstanderen, og hun heller ikke havde sin dristige Elsker ved Siden til at staalsette hende eller svare paa hendes Vegne: er der overvejende Grunde for at antage, at hun med taalelig Resignation var lempet sig efter Rigsforstanderens og Raadets Fordringer, overgivet ham

  1. Sammest. IV. 139.
  2. Det er allerede ovenfor (S. 51 Note 2) viist, at Hertuginden var med Kongen paa Vaagahuus d. 12te August (Dipl. S. 2341), og naar vi endnu 27 Oct. finde hende der (jfr. 2353), er det sandsynligst, at hun har opholdt sig der den hele mellemliggende Tid. I mange Maaneder derefter høres intet fra hende, men naar man seer hen til Forholdene i Sverige, den strenge Vinter, og Knut Porses Fraværelse, bliver der størst Sandsynlighed for at hun vedblev at have sit Tilhold paa Baagahuus.