Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/770

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
752
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

det paa sit Sted skal omtales, ikke vilde lystre Kong Haakons Befalinger, ja Thorkil vilde neppe engang tilstede ham Adgang paa Slottet. Aarsagen hertil kan dog maaskee ogsaa ligge deri, at de selv have haft nogen Panterettighed til disse Slotte – hvad Elfsborg angaar, da er det endog vist, at det saaledes forholdt sig[1] – thi det synes næsten, som om i disse Tider de fleste Befalingsmænd paa Slotte tillige vare Panthavere. Dette faar nu staa derhen; her kunne vi alene holde fast ved den Kjendsgjerning, at Kongen i denne kritiske Tid lader til at have taget særegne Forholdsregler for at sikkre sig de vigtigste Grændse-Slotte.

En vigtig Forandring, der sandsynligviis ogsaa stod i Forbindelse med de nys skildrede Tildragelser og politiske Forhold, var den, at Provst Peter Erikssøn ophørte at være Cantsler. Han nævnes nemlig ikke mere som saadan efter 1363[2], og allerede i Begyndelsen af 1365 see vi en anden Mand indsegle de kongelige Breve, ja endog udstede dem i Kongens Navn, medens Peter, der levede til hen i 1370, kun fører Titel af Provst til Mariekirken, og aabenbart intet mere havde med Cantslerforretningerne at bestille. Aarsagen til denne Afskedigelse kjendes ikke, men det ligger temmelig nær at antage, at han har haft nogen Skyld i den uforsigtige Meddelelse af Storseglet paa de saameget misbrugte Blanketter, og at han overhoved har været noget mistænkt for at helde til Tydskernes Side. Sandsynligviis er han bleven afskediget om Sommeren 1364. Der blev nemlig da (den 28de August), sikkert ved hans egen Foranstaltning, taget en offentligt bekræftet Afskrift af hiin Forordning af 1314, der knyttede Cantsler-Embedet til hans Provstedømme, og han vilde vel bruge denne Afskrift som et Middel til at forebygge, at Cantsler-Embedet overdroges til nogen anden[3]. Virkelig blev der heller ikke for det.første udnævnt nogen Cantsler, men Embedet i sig selv blev dog besat, og hans Eftermand udøvede en Cantslers hele Myndighed, om han end kun førte den beskedne Titel af „Kongens Klerk“. Denne Mand, der med Tiden skulde gribe virksomt ind i Norges politiske

  1. I sit Indlæg af 370 siger Kong Haakon udtrykkeligt (Lappenbergs Sartorius II. 690) at han omkring 1365 ej kunde saa Elfsborg i sin Besiddelse igjen, uden at indløse det for fuld Betaling.
  2. Det sidste Brun hvori vi hidtil have fundet ham nævnt som Cantsler, er Varnadarbrevet for Einar Hallsteinssøn af 22de Februar 1363, Dipl Norv. I. 378. Det er udstedt i Oslo, i Kong Haakons Navn og under hans store Segl.
  3. Dipl. Norv. I. 384.