med har været, om Benedict virkelig har opholdt sig hos Kongen, eller villet snige sig til ham, er bleven greben, indsat paa Rygnaholms Slot og derpaa aflivet – under alle Omstændigheder maatte dette dog sætte ondt Blod paa begge Sider og lamme den gjensidige Tillid mellem Kongen og hans Mænd. Dog seer man, at Kong Magnus begav sig til Helsingborgs Slot og formodentlig selv overtog Forsvaret, medens man derimod ej hører tale om Haakon, saa at man næsten maa formode, at han skyndte sig tilbage, enten til Sverige eller Norge, maaskee for at samle flere Tropper, og komme sin Fader til Hjelp[1].
Men forinden noget saadant kunde skee, var allerede Skaane uigjenkaldeligt tabt. Der var begyndt Underhandlinger, og Magnus, daarligt understøttet af sine Egne, med ringe Udsigter til Hjelp andenstedsfra, og trykket af alskens Forlegenheder, maatte snart tabe Modet. De egentlige Underhandlinger mellem Magnus og Valdemar aabnedes og lededes, som det synes, af Hertug Albrecht, der i det Øjemed fik Lejdebrev for sig og sin Søn Henrik af Valdemar, dateret fra Malmø den 4de Juli 1360[2]. Men imidlertid var Valdemar selv allerede traadt i Underhandlinger med Hansestæderne, hvis mangehaande Handelsforbindelser med Skaane maatte gjøre det til en betænkelig Sag for dem at see dette Landskab skifte Herre, og hvilke han derfor ved allehaande gode Løfter maatte see til at berolige, saa at de ej gjorde fælles Sag med Magnus. Han havde derfor ladet dem anmode om at sende Befuldmægtigede til Kjøbenhavn for at raadslaa med ham, og Stæderne havde strax været villige dertil. Borgermestrene fra Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald ankom til Kjøbenhavn allerede i de sidste Dage af Juli, de fra Lübeck en Uges Tid sildigere, netop som Valdemar var over i Malmø[3]. Da han siden,
- ↑ Man hører intet til Haakon for hele den øvrige Deel af 1360, og ej førend Sommeren 1361, da vi finde ham i Bergen.
- ↑ Lejdebrevet er aftrykt i Rostocks Wöchentl. Nachrichten f. 1754, No. 14. S. 53. Dette Brev viser saaledes, at Kong Valdemar allerede den 4de Juli maa have været Herre over Malmø, førend han begyndte Belejringen af Helsingborg.
- ↑ Hvad der her berettes om disse Underhandlinger, er taget af en højst merkelig Beretning, opsat af en Skriver, der ledsagede de rostockske Borgermestre og
Forbindelse med Benedicts Drab paa Rygnaholm. Og er det saa, da er vel Historien om hans Giftermaal med og Forskydelse af Karl Ulfssøns Syster en ny og ligesaa lidet hjemlet Gisning. Saameget bliver vel altid rimeligt, at da Benedict blev dræbt paa Rygnaholm, og endeel af Magnus’s Høvdinger laa ved Rygnabro, er Benedicts Drab hovedsageligt at tilskrive dem; men som Aarsag dertil behøver man ikke at gjette paa nogen særegen Hevngjerrighed fra Jarlens Side, thi det Had, som alle de svenske Stormænd nærede til Benedict, forklarer det tilstrækkeligt, og desuden var han jo ved Forliget til Søderkøping erklæret fredløs i Sverige.
