Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/710

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
692
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Efterretningen herom maatte ikke være lidet overraskende for Kong Magnus, der, saaledes som det allerede er nævnt, havde opholdt sig i Mælar-Egnene den hele Vinter, ivrigt beskjeftiget med at skifte Ret og og sørge for Landets indre Rolighed, vistnok i den Formodning, at den jydske Opstand gav Valdemar for meget at bestille til at han saa snart skulde kunne staa med en stor Hær i Skaane. Endnu i Paasketiden var Magnus i Stockholm, og da var ogsaa hans Søn Kong Haakon kommen til ham, thi det føromtalte Leidebrev for Hertug Albrecht, som Magnus udstedte, er dateret fra Stockholm 4de Dag Paaske, den 8de April, og medbeseglet af Kong Haakon. Men aldrig saasnart fik de Bud om, hvad Valdemar havde taget sig til, førend de ilede ned til Skaane med saa stor en Styrke, som de i Hast kunde faa samlet, thi uagtet Valdemar umuligt kan have begyndt Fjendtlighederne førend midt i Juni, finde vi dog begge Kongerne allerede den 28de Juni i Lund, og at de da maa have været omgivne af en Krigsmagt, kan skjønnes alene deraf, at det paa denne Tid, da Valdemars Hær formodentlig allerede havde den meste Deel af Skaane inde, kunde være muligt for dem at opholde sig saa langt inde i Landskabet, som i Lund, ja at endog Hertuginde Ingeborg paa samme Tid opholdt sig hos dem[1]. Vi ville ogsaa see Erngisl Jarl og flere kongelige Høvedsmænd en Maaneds Tid derefter at ligge under Vaaben i Skaane[2]. Kongernes Ankomst maatte vel standse Valdemar noget i sit Erobringsløb, og det lader til, at han virkelig i nogen Tid lod Krigsforetagenderne hvile, om han end ikke sluttede en formelig Stilstand. At heller ikke Magnus og Haakon strax opgav Tanken om at gjøre ham Modstand, seer man deraf, at de netop paa hiin nysnævnte 28de Juni i Lund indgik et Forbund med Grev Adolf af Holsten, hvorved denne tilsagde dem sin Tjeneste mod en aarlig Løn, der

    Kjøbenhavn og Helsingborg, der gjorde det muligt for ham i saa Timer at komme frem og tilbage. Ogsaa Chronisten af 1363 antyder, at Valdemar var brudt ind i Skaane en god Stund førend Magnus kom til.

  1. Der findes i det sv. Rigsarchiv et Brev, udstedt af Hertuginde Ingeborg i Lund den 28de Juni, hvorved hun qvitterer sin Foged Laurents Ingebjørnssøn for alt hvad han paa hendes Vegne havde oppebaaret af Daavø, en af hendes Besiddelser i øvre Sverige. Dette er, saavidt vides, den sidste Gang man finder hende nævnt. Hun levede neppe længe efter den Tid.
  2. See Leidebrevet for Hertug Albrecht af 13de August, Styffe, Bidrag, No. 24. S. 42, og udstedt af Erngist Jarl, Magnus Nikolassøn, Fjallar Pisk og Gotskalk Skarpenberg. Det lyder paa, at han skulde kunne besøge dem ved Rygnabro, hvilken de altsaa maa have holdt besat som et vigtigt strategisk Punkt (nemlig paa Hovedlandevejen fra Halland), og i hvis Nærhed de saa ledes maa have ligget, følgelig som Krigshøvedsmænd. Jfr. Styffe, Bidrag, S. XXIX.