at forkynde Kongen excommuniceret ikke udstedtes førend den 30te Mai, kan man neppe have hørt noget til dens Virkninger i Norden førend langt hen paa Sommeren, om den iøvrigt nogensinde blev sat i Verk eller afsendt fra Curien, thi paafaldende er det, at den endnu ligger i det pavelige Archiv, og man skulde saaledes nok kunne formode, at den af en eller anden Grund er bleven holdt tilbage, indtil den var bleven overflødig. Men hvorledes nu end dette forholder sig, da er det dog vist, at Kongen blev excommuniceret. Spørgsmaalet er kun, om det skete ifølge Auditorens Skrivelse og paa den af ham antydede Viis, eller paa en anden, mindre iøjnefaldende Maade, f. Ex. alene ved Henrik Biscop. Dette skulde man, naar man seer hen til det paafølgende, antage for rimeligst. Underligt er det forresten, at der ej findes Spor til, at Nuncien har blandet sig i Striden mellem Kong Magnus og hans Søn ved at optræde som Megler. Det eneste, hvoraf man maaskee fjernt skulde kunne gjette noget saadant, er, at da han den 12te December 1357 var i Skeninge, havde Erik den 8de været i Norrkøping, ej langt derfra, saa at de rimeligviis havde stødt sammen, samt at man ej længer derefter end den 5te Februar finder Kong Magnus og hans Moder i Skeninge[1]. Dette kunde maaskee udtydes som en Art af Forsøg til en Sammenkomst under Nunciens Megling, men der er i alle Fald ikke kommet noget synderligt ud deraf.
I April 1358 var Nuncien kommen til Oslo, hvor han den 27de i Domkirkens Sacristi og i Overvær af Biskop Sigfrid og Abbed Jon i Hovedø samt Broder Magnus Jonssøn, en Predikebroder fra Roeskilde, opgjorde Regnskab med Biskop Haavard af Hamar. Denne indbetalte: i Rumaskat for de fire Aar 1354–1357 31 Mk. 2 Ert. 3 Pen. norsk; i Fireaarstiende 360 Mkr. norsk[2]. Fra Oslo maa han være dragen til Søs lige til Stavanger, hvor han var den 23de Mai og i et Kammer paa Biskopsgaarden opgjorde Regnskab med Biskop Botulf, i Overvær af Prest og Landprovst Audun paa Stødle samt nogle af Nunciens Følge[3]. Botulf indbetalte i Rumaskat for de fem Aar 1353–1357 18 Mkr. norsk Courant[4], deels i Kalve- og Lammeskind, deels
- ↑ Alt dette fremgaar af, hvad der ovenfor er fremstillet i Beretningen om Feiden mellem Magnus og Erik.
- ↑ Det tilføjes her udtrykkeligt, at alle hine Merker i norsk Courant vare lige med den nu gjældende svenske Myntsort.
- ↑ Der staar „Audueno Curato et præposito rurali in Stadhum (der formodentlig maa læses Stadhlum) Johanne de Reppre filio Andree de Reppre quondam, et Johanne Corneti, famulis domini nuncii, Bergensis, Tornacencis et Canmracensis dioecesium. Man seer saaledes, at Provst Andreas hørte til Bergens Stift.
- ↑ Een Mark af denne siges her udtrykkeligt at svare til tre Sh. Sterling.
