Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
50
Magnus Erikssøn.

er det aabenbart, at alvorlige og tildeels langvarige Forhandlinger have gaaet forud, idet enkelte Patrioter indtrængende have forestillet de øvrige, hvor nødvendigt det var at alle Kongens og Fedrelandets sande Venner nu holdt sammen imod Udlendinger, der alene vare betænkte paa egen Fordeel, saa at de derved fik Øjnene aabnede, og sluttede sig til de øvrige[1]. Acten, hvorved dette merkelige Forbund sluttedes, er udstedt i Skara den 20de Juli, og blandt de 37 Deeltagere vare foruden de ovennævnte Herrer Erkebiskop Olaf, Biskopen Karl af Linkøping og Bo af Vegsjø, Knut Jonssøn Drottsete, Philip Ulfssøn, Byrge Peterssøn, Erik Thuressøn, o. fl. De forbandt sig her til troligen, ubrødeligen og af alle Kræfter at tjene Kong Magnus, og redeligen at sørge for Rigets Forvaltning indtil han blev myndig; indbyrdes at holde sammen og staa hinanden bi med Tilsidesettelse af alt fordums Fiendskab og gammelt Nag, saa at ingen ved Trusler eller Lokkelser lod sig forlede til at skille sig fra de øvrige, heller ikke derved, at Nogen af de andre havde fornærmet ham, men dette skulde kun meldes for Drottseten og Raadet, som ved sin Dom skulde afgjøre Sagen. Fremdeles, heder det, skulde ingen uden hele Raadets Samtykke indgaa nogen Forening med Hertuginden eller endog holde fast ved en tidligere indgaaet Forening, især naar der handledes om at erhverve noget Fyrstendømme udenfor og mere end hvad Dronninger og Hertuginder forhen havde haft, medens man dog fremdeles skulde vise Hertuginden, som Kongens. Moder, al skyldig Heder og Ærbødighed, naar hun kun ikke foranledigede hvad der kan være Riget eller Indbyggerne skadeligt. Endelig skulde ingen, af hvad Stand eller Rang han end var, understaa sig at drage Udlendinger og Fremmede indenfor Rigets Grændser uden Raadets Samtykke, og skete det desuagtet, da skulde de forbundne Herrer alle som een og af al Magt modsette sig saavel de Inddragne som den der drog dem ind, og fejde imod dem, som imod sine egne Uvenner; fandtes der dem, der sluttede sig til de Fremmedes Parti eller ikke holdt

  1. Den 4de Juni, kun lidet over en Maaned forud, var Kongen og Rigsraadet, eller idetmindste 30 Medlemmer deraf, hvoriblandt 23 siden deeltog i Skara-Forbundet, forsamlede i Telge, hvilket man seer af et paa den Dag udstedt Brev (Dipl. Sv. 2334.), hvori Kongen giver Visbys Borgere Amnesti og bekræfter deres eldre Frihedsbreve, og hvor hine 30 Raadsherrer tilføje deres Segl til Bekræftelse. En Sammenkomst af saa mange Raadsherrer maa upaatvivleligt have haft vigtige Forhandlinger til Hensigt, og man kan derfor næsten antage som vist, at den Sag, der kom til Udførelse i Skara, her er forberedt, saameget mere som man allerede synes at have fjernet Hertuginden fra Kongens Person, siden hun ej nævnes som nærværende, – hvis ellers Magnus selv var tilstede, og Brevet ikke blot er udstedt i hans Navn, hvilket er det rimeligste.