foruden Raadet ogsaa udvalgte Afsendinger af Landalmuen, Kjøbstedsborgerne og Geistligheden skulde forsamle sig, samt desuden enhver anden af Rigets Mænd, der for Landets eller sit eget Bedste vilde indfinde sig. Kongen havde gjerne, lagde han til, valgt et andet Sted længere oppe i Landet, end Kalmar, dersom han der havde anseet sig ret sikker. Altsaa troede han dog ikke rigtig Freden. Med Hensyn til Hertug Albrecht, yttrede han endelig, behøvede man ej at have nogen Betænkelighed, saa at nogen deraf tog Anledning til at udeblive, da det for hans Vedkommende skulde have sit Forblivende ved Bestemmelserne i den forrige Dagthingning. Sagen var nemlig den, at han selv nys (den 17de August) havde sluttet Forbund med ham imod Kong Valdemar[1]. Thi da han allerede under sidste Fejde var bleven misfornøjet med denne, og nu efter Sønnens Død ikke mere trængte til hans Hjelp, nærmede han sig atter Albrecht, der, idetmindste saa længe han selv endnu laa i Krig med Valdemar, fandt det nyttigt at have Magnus til Allieret[2]. Magnus lovede her at hjelpe Hertugen mod Kong Valdemar baade til Lands og Vands med hele sin Magt, ikke at indlade sig i noget Forliig med ham, uden at Hertugen deeltog deri, og ikke at gjøre Hertugen ansvarlig for de Uheld, han selv maatte have, m. m. Der findes intet, som oplyser, om Magnus virkelig tog Deel i Krigen. Man veed ikke engang, om Mødet i Kalmar blev holdt[3]. Derimod see vi, at Kong Magnus i Søderkøping i Østergøtland den 18de November 1359[4] indgik en Dagthingning med Sveriges Prælater og Høvdinger og udstedte en Forsikring, hvilken ogsaa Dronning Blanche og Kong Haakon beseglede, og hvis Hovedindhold var: at Hertug Benedict fremdeles skulde være ganske udelukket fra Sverige, da Rigets Mænd havde beviist og fremdeles vilde bevise, at han var „forvunden og udsvoren med Rigets
- ↑ Styffe, Bidrag No. 23, S. 30. Tractaten er dateret Falsterbod den 17de August 1359.
- ↑ Albrecht havde imidlertid hjulpet de holstenske Grever i at bemegtige sig Femern, see det danske Chr. l. c. S. 223.
- ↑ Der tales ingensteds i de forhaandenværende Krøniker og Brevskaber om et saadant Møde som virkelig afholdt, men paa den anden Side gives der heller intet Brev, som viser, at Magnus ikke til den bestemte Tid kan have været i Kalmar. Man har nemlig intet Brev fra ham i Tiden mellem den nysnævnte 29de August, da han skrev hiint Brev i Lund, og den 5te December, da han maaskee med Dronning Blanche var i Tunsberg (Dipl. N. II. 355).
- ↑ Forsikringsbrevet er aftrykt hos Hadorph, S. 32–34.
til Rigsdagen skulde møde 4 Almuesmænd af hver Lagsaga, visse Mænd fra hver Kjøbstad, og to Chorsbrødre med Biskopen fra hver Kathedralkirke.
