Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/639

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
621
1355. Hr. Sigurd Hafthorssøns Magt og Rigdom.

og maaske endnu mere[1]; det er imidlertid ikke vist, om Sigurd og Ingeborg fik dette umiddelbart ved Hr. Erlings Død, eller senere, thi flere af dennes Døttre døde kort efter, saa at derved nye Skifter kunne have været foranledigede. Saaledes fortælle de islandske Annaler, at Fru Sigrid Erlingsdatter døde i 1356[2], og det er allerede ovenfor (S. 390), omtalt, at denne Sigrid neppe kan have været Datter af nogen anden end Hr. Erling. I 1358 omkom ligeledes Fru Gyrid Erlingsdatter og hendes Mand Hr. Eiliv Eilivssøn ved et ulykkeligt Tilfelde paa Søen[3], og de efterlod vel en Datter Margrete, men det er ikke sagt, at denne succerede til alle Moderens Besiddelser, idetmindste maa hun vel som et foreldreløst Barn være kommen under Hr. Sigurds Formynderskab[4]. Stovreim-Godset gik sandsynligviis til Otte Reymar eller Rømer, hvis Hustru Gerthrud formodentlig ogsaa var en Datter af Erling. Men desuagtet var Hr. Sigurd nu bleven en af de største Godsejere ogsaa i det nordlige og vestlige Norge, hvor han forhen ikke havde haft. Besiddelser, og med de nye Erhvervelser tillagte hvad han før havde i den østlige og sydlige Deel af Landet, hvilket i 1353 ogsaa var blevet forøget med nye Ejendomme paa Raumarike, Hedemarken, Hadeland og Agder, med Laxefiske i Soknedal, – Arvegods efter Hr. Sigurd Erlendssøn[5] – maa han, saavidt skjønnes, have været rigere end nogen anden Mand i hele Riget. Endelig sees han siden ogsaa at have faaet Ejendomme i Vermeland, hvad nu Anledningen dertil kan have været[6].

Af andre Mænds, der ved Kong Haakons Tronbestigelse kom i Skuddet er det vanskeligt at paapege nogen enkelt, mere fremragende. Det er allerede forhen omtalt, at man ved de nye Embedsbesettelser, der sees at have fundet Sted mellem 1350 og 1356, som oftest ikke godt kan vide, om de ere en Følge af, at Mandedøden havde gjort Embederne

  1. Vi see nemlig Hr. Sigurd og Fru Ingeborg som Besiddere af og boende paa Bjarkø i 1367, Dipl. N. II. 394, 395. Maaskee de dog ikke fik det førend efter Fru Herdiis Thorvaldsdatters Død 1364, forudsat at denne var gift med Hr. Bjarne Erlingssøn.
  2. Isl. Annaler ved 1356, udg. S. 288.
  3. Smst., ved 1358, S. 294. Der staar kun simpelthen: „Hr. Eiliv Eilivssøn og Fru Gyrid druknede“, men de nærmere Omstændigheder derved oplyses ikke.
  4. At Margrete var Eilivs og Fru Gyrids Datter, oplyses af hende selv i et Brev af 1422 (Dipl. N. I. 683), hvor hun kundgjør, at hun og Sigurd Jonssøn (Dattersøn af Fru Ingeborg Erlingsdatter og Hr. Sigurd Hafthorssøn) vare beslegtede paa den Maade, at Fru Ingeborg og hendes Moder Fru Gyrid vare Fuldsyskende. Hun kalder sig her selv Margrete Eilivsdatter.
  5. Dipl. N. I. 284, s. o. S. 394.
  6. See Dipl. N. III. S. 308; man seer heraf, at en „Hustru Elin og Arnthor Peterssøn“ havde overladt ham Gaarden Aamot i Vermeland, men Brevet er sikkert meget senere end 1359, hvortil det er henført.