Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/562

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
544
Magnus Erikssøn.

rede Aaret forud (15de Mai) afdøde Hemings Sted udnævnte han den hidtilværende Biskop i Linkøping, Peter Thorgilssøn af Færingetuna; til Biskop i hans Sted udnævnte han Kongens Cantsler Nikolas Markussøn, hidtil Provst i Linkøping, og endelig i Salomons Sted Broder Sigfrid af Linkøping, alt paa Grund af foregaaende Special-Reservationer. Uagtet det formelige Provisionsbrev for den nye Erkebiskop af Uppsala ikke udferdigedes førend under 18de November, underrettede Paven dog allerede den 14de October Kong Magnus i en eneste kort Skrivelse om alle disse tre Udnævnelser. Naar man seer hen til, at de egentlig alle tre vedkom linkøpingske Prælater, der vist var meget nøje kjendte og forbundne med hverandre, kan man ikke tilbageholde Formodningen om, at det er den indflydelsesrige Broder Sigfrid, som har drevet det Hele. Men hvad der ved denne Transaction vækker Uvillje og klart viser, hvilke Misligheder dette Provisionsvæsen medførte, er, at der imidlertid allerede ad lovlig Vej var udvalgt en ny Biskop i Oslo, der nu uden videre blev fortrængt. I behørig Tid efter Salomons Død var Chorsbrødrene i Oslo traadte sammen til Valgcapitel og havde enstemmigt udvalgt Officialen Gyrd Atlessøn, der endog havde modtaget Confirmation og Indvielse af Erkebiskop Olaf samt deeltaget i Conciliet 1351, da hans Valg dog omstyrtedes ved Sigfrids Provision. Som Grund til Omstyrtningen anførtes, at Paven allerede i Salomons levende Live havde reserveret sig Besettelsen af Oslos Biskopsstol, og at Valget derfor, skjønt det i sig selv var foregaaet aldeles kanonisk, og ikke af Ulydighed mod, men alene af Uvidenhed om det over Embedet hvilende Reservationsdecret, dog ligefuldt var ugyldigt. I slige Tilfælde plejede Paven ellers, om han end underkjendte Valget, dog ved Provision at udnævne den Valgte, derfor var hans Fremgangsmaade her næsten exempelløst haard, hvilket aabenbart alene er at tilskrive Sigfrids Indflydelse, og Sagen faar et dobbelt hadefuldt Udseende derved, at Sigfrid endog synes at have maattet være vidende om Gyrds Valg, da han bevirkede sin egen Provision. Thi dersom Salomon, hvad man maa antage, var død endnu i 1351, maatte det nye Valg være foretaget inden Vaarens Begyndelse og saaledes have været Sigfrid fuldkommen bekjendt, førend han begyndte at virke til sin egen Fordeel. Ja, da han idetmindste om Sommeren synes at have været oppe i Norge, maa han over Hals og Hoved være reist ned til Avignon for at faa Gyrds Valg omstyrtet til sin Fordeel. Dette kunde endda nogenledes lade sig forsvare, hvis der var Omstændigheder forhaanden, der gjorde Gyrd mindre skikket eller mindre verdig til at beklæde nogen Biskopsstol, men ikke engang denne Indvending kan her have været tilstede, da Gyrd sidenefter dog tilsidst befordredes til den