engang var længer nord i Norge end i den sydligste Deel af Elvesyssel[1] og her vistnok var tilstede paa et Par større.Raadsmøder, men alene, som det synes, for at afgjøre enkelte Spørgsmaal vedkommende Kronens Eiendomme og Indtægter[2], ikke for at gribe ind i Styrelsen, og hvor Orm Eysteinssøn dog nævnes først blandt de tilstedeværende verdslige Raadsherrer. Men da det ikke er rimeligt, at han af egen Indskydelse skulde have besluttet sig til et Skridt, hvorved han paa en Maade frasagde sig Regjeringen over Norge, førend endnu Tiden dertil var kommen, maa man formode, at han her har givet efter for paatrængende Opfordringer saavel af Nordmændene i Almindelighed, som af de verdslige Raadsherrer i Særdeleshed. Thi naar den unge Haakon om fem Aar skulde tiltræde Regjeringen over Norge, var det rimeligt, at Nordmændene ansaa det at være paa høj Tid, at han nu blev stadigt i Landet hos dem og gjorde sig bekjendt med Regjeringsforretningerne – og dette maa det være, hvad der tilsigtedes „med at give ham en egen Hird“, og, som man maa slutte, at anvise ham, eller Drottseten paa hans Vegne, alle Rigs-Indtægter med Undtagelse af Indkomsterne fra de Landskaber, Kong Magnus forbeholdt sig. Og hvad de verdslige Raadsherrer angaar, da have vi seet, at de altid heller ønskede en verdslig Drottsete som sin Formand, end en geistlig Cantsler. Allerede i 1323 have vi saaledes seet, at Cantsleren Ivar Olafssøn maatte vige for Drottseten Hr. Erling; og da det senere lykkedes Biskoperne at faa stillet Paal Baardssøn som Cantsler ved Siden af Drottseten, var saavel denne som de øvrige verdslige Herrer højst misfornøjede hermed og lagde ham alle mulige Hindringer i Vejen. Kongen selv synes, naar han skulde vælge mellem begge Slags Embedsmænd, at have foretrukket en Cantsler, der som Provst ved Mariekirken var mere afhængig af ham, for en Drottsete, og som ikke havde den Støtte, som denne, i de øvrige verdslige Stormænd. Helst, lader det, ønskede han dog at være fri for dem begge og at kunne udføre Regjeringshandlingerne personligt og uden saadanne Mellemmænd. Man maa derfor antage, at de verdslige Medlemmer af Raadet, blandt hvilke der vel ogsaa nu var flere nye, yngre og overmodige komne i de Bortdødes Sted, have benyttet sig af den gunstige Lejlighed til at afnøde Kongen denne Indrømmelse, da han selv formodent-
- ↑ Nemlig i Baagahuus og Marstrand, see Breve fra 1352 i N. gl. L. III. 86. Lappenbergs Sartorius II. 422, af 1353 i Dipl. N. II. 315, 319; i det svenske Rigsarchiv o. s. v.
- ↑ Nemlig Mødet paa Baagahuus i Mai 1353, da blandt andet Dronning Blanche Morgengave blev ombyttet med andet Gods, (Dipl. N. II. 319), og ligeledes paa Baagahuus i August 1354, da Kongen mageskiftede endeel Jordegods med Erkebiskop Olaf, (Dipl. N. II. 326).
