Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/515

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
497
1349–1350. Den store Mande-Død.

Pant[1]. Men om dette falske Spil blev naturligviis Kong Magnus holdt uvidende, og han vedblev endnu i en Rekke af Aar at skjenke Hertug Albrecht sin Tiltro.

46. Kongens Tilbagekomst til Sverige. Den store Mande-Død.


Da Kong Magnus om Vaaren 1349 havde været i Skaane og haft sin Sammenkomst med Kong Valdemar, drog han i Mai op til den østlige Deel af Landet, hvor han holdt sig i eller ved Stockholm i Juni og Juli, men reiste siden omkring i Vestmanland, Sødermanland og Østergøtland[2], formodentlig især beskjeftiget med sine Forberedelser til det nye Tog mod Rusland, medens han tillige holdt Retterthing og besørgede andre Regjerings-Sysler. Ved det Rigsmøde, som holdtes paa St. Margrete-Dag, eller 23de Juli, og hvor formodentlig Erkebiskopen har været nærværende, kan saaledes Kongen selv ikke have været tilstede[3], og det vilde derfor have været saa meget mere ønskeligt at erfare noget om, hvad der paa dette Møde forhandledes og kunde blive afgjort, medens Kongen selv var fraværende. Men ikke en Tøddel er os meddeelt derom i de eldre Skrifter, det være sig nu Krøniker eller Brevskaber. Det er muligt, at der handledes om overordentlige Foranstaltninger med Hensyn til Krigen og Landets Forsvar, især da Russernes Angreb paa Haalogaland formodentlig ved denne Tid allerede havde fundet Sted og var blevet bekjendt. Det er og, som vi i det Følgende ville see, ikke usandsynligt, at Stormændene paa egen Haand havde traadt sammen for at bevirke en Forandring i Rigsstyrelsen. Men hvad der end bestemtes, og hvad end Kong Magnus havde forberedt, saa blev det vel altsammen for det første standset af den skrækkelige Pest, som nu endelig fandt sin Vej til Norge og Sverige, og som med Rette kaldes den største Landeplage, der nogensinde har overgaaet disse Lande. Det er allerede forhen omtalt, at den i 1347 var kommen til Sydfrankrige, hvorfra den med rivende Hurtighed udbredte sig til Vest og Øst, saavel til Italien som til Spanien. I Syden beskrives den som inflammatorisk, med indvortes Brenden, heftig Feber, Blodspytning og Bylder under Axler og Knæer, samt saa smit-

  1. See Styffe: Bidrag etc. S. 17.
  2. Breve i det svenske Rigsarchiv vise, at K. Magnus var den 10de Mai i Alvastra, 31te Mai, 7de og 23de Juni, samt 2den Juli i Stockholm, 19de Juli i Uppsala, 25de og 26de i Vesteraas, 31te Juli og 1ste August i Strengnes, 5te August i Trosa Sogn, 8de og 9de August i Nykøping, 25de og 29de Sept. i Ljodhuus.
  3. Naar nemlig Kongen var den 19de Juli i Uppsala, og den 25de i Vesteraas, kan han umuligt have været i Oslo, eller endog i Ljodhuus, den 23de.