haft til Hensigt at indfinde sig ved Mødet, thi han afsejlede fra Island i Følge med Sira Einar Havlidessøn og den føromtalte Sira Runulf, der formodentlig skulde være tilstede som Biskop Jons Fuldmegtig[1], men der maa være kommet noget i Vejen, som hindrede deres Nærværelse, skjønt det er vanskeligt at sige, hvad det kunde være, siden den throndhjemske Chorsbroder Aslak, der nu vendte tilbage fra sin Visitatsreise paa Island og ligeledes var i Følge med dem, kom tidsnok til at kunne overvære Mødet[2]. Beslutningen, som man fattede med Hensyn til Treaarstienden, lød saaledes, „at da man efter det nøjeste Overlæg om, hvorledes det pavelige Mandat bedst kunde udføres, var kommen til den Overbeviisning, at det idetmindste med Hensyn til enkelte af Kirkeprovinsens Dele slet ikke i sin Heelhed kunde iagttages, var man bleven enig om for det første at stille Sagen i Bero, men at raadspørge det apostoliske Sæde selv angaaende de umulige og andre tvivlsomme Punkter; og til at bestride Omkostningerne ved denne Beskikning skulde Nidaroos Erkebiskop bidrage sex Pd. Sterling, Biskop Salomon i Oslo ligesaa meget, Biskop Hallvard i Hamar tre, og alle de øvrige Biskoper i Provinsen fire Pd. Sterling, Grønlands og Færøernes Biskoper undtagne, hvilke altsaa formodentlig skulde gaa fri formedelst deres Indtægters Ubetydelighed; hver Abbed og hver Abbedisse, og hvert Capitel skulde udrede Pund Sterling“. Man seer heraf, hvor ringe Hamars Biskopsstol regnedes i Sammenligning med de andre. Der maa saaledes være blevet sendt en eller flere betroede Mænd ned til Avignon paa hele den norske Geistligheds Vegne forat forhandle om denne
- ↑ De isl. Annaler, ved 1345, Udg. S. 266. Der siges udtrykkeligt, at Sira Einar og Sira Runulf reiste med paa Biskop Jons Bekostning, hvilket skulde synes at antyde, at de vare hans Fuldmegtige, navnlig Runulf, der tidligere havde været i Norge i denne Egenskab, s. o. S. 306.
- ↑ Annalerne (l. c.) udtrykke sig nemlig, som om Biskopen, de to nysnævnte Prester, Sira Aslak Chorsbroder, og dertil Hirdstjoren, Hr. Grim Thorsteinssøn, reiste over paa samme Skib. Hvis dette ikke forholdt sig saaledes, og Aslak var reist paa et andet Skib end Biskopen, kunde man nok tænke sig, at han havde haft en hurtigere Overfart, eller maaskee endog bar afsejlet tidligere, end Biskopen, og at denne er kommen for seent afsted, eller for sildigt til Norge.
Chorsbroder baade i Oslo og Hamar, Gyrd, Chorsbr. i Oslo, Halldor (Jonssøn) og Gisbrikt, Chorsbrødre i Bergen, og Sighvat, Chorsbroder i Stavanger. Det er ikke usandsynligt, at hiin Arne, Chorsbroder i Oslo og Hamar, var netop Cantsleren, der her ikke optraadte i denne Egenskab, især siden vi ogsaa senere finde „Hr. Arne Chorsbroder i Hamar og Oslo“ omtalt som en af Medbeseglerne ved Kong Magnus’s og Dronning Blanches Testament af 15de Juli 1347 og nævnt umiddelbart efter Biskoperne, men førend alle Ridderne, hvilket viser, at han maa have haft Barons Rang, følgelig været Provst ved Mariekirken.
