Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/444

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
426
Magnus Erikssøn.

formodentlig har ladet de fleste Forretninger udføre ved Lensmænd. Det samme kan ogsaa sluttes af hvad der ovenfor er berettet om den Overlast, Biskop Hallvard paastod at have lidt af Sigurd Hafthorssøn, nemlig at denne havde taget ham til Fange og tvunget ham til at overlade ham sit Castell; thi dette Castell kan ikke være noget andet end Mjøscastellet ved Ringsaker, der jo dog tillige var en kongelig Borg og som saadan nødvendigviis maa have staaet under vedkommende Sysselmands Varetegt. Ved at fratage Biskopen Castellet havde Sigurd Hafthorssøn saaledes og formodentlig frataget ham hele Syslen, men efter det Udfald, som Sagen fik, kan der ei være nogen Tvivl om, at Biskopen fik Syslen tilbage. Om denne Forlening med Syslen kun var en Gunst, der viistes Biskop Hallvard, eller om det allerede i lang Tid havde været en Regel, at Nordre Hedemarkens Syssel laa til Hamars Bispestol, vides ikke med Vished; usandsynligt bliver det dog ej, at det sidste var Tilfældet, naar man seer hen til, at allerede Biskop Paal havde klaget til Paven over, at Kong Haakon havde opført Castellet paa Biskopsstolens Grund[1]. I søndre Gudbrandsdalen (søndenfor Rosten) finde vi først (ved 1320) en Erik Topp, der synes at have hørt hjemme i Viken[2], siden Guthorm Erikssøn som Sysselmand lige fra 1330 til efter 1344[3], formodentlig lige indtil han blev afløst af Hirdlagmanden Thrond Krakessøn, der nævnes i denne Egenskab allerførft i Aaret 1347[4]. Guthorm har formodentlig opgivet Syslen paa Grund af Alderdomssvaghed, da han i 1348 gjorde sit Testament og sandsynligviis kort efter døde[5]. I nordre Gudbrandsdalen nævnes ved 1333 en Hafthor Thoressøn, der uden al Tvivl var i Slegt med Hr. Hafthor Jonssøn, men uden at man kan paavise Frendskabet eller overhoved veed mere om ham[6]. Fra Østerdalen er der saa faa Breve, at man ej erfarer, hvo der var Sysselmand der, hvis det overhoved havde nogen egen Sysselmand og ikke paa Grund af sin ringe Befolkning var forenet med Soløer og Odalen. Sysselmand i Odalen var, som det alle-

  1. See ovf. III. S. 889.
  2. Erik Topps Lensmand Erik Finnssøn nævnes i en Sag vedkommende Jorekstad i Faagaberg, altsaa i søndre Gudbrandsdalen, den 30te Sept. 1320, Dipl. N. III. 129, Men 15de Decbr. 1339 nævnes han som Privatmand i det egentlige Viken (ved Skedjohof), Dipl. N. V. 132.
  3. See især Br. af 14de Mai 1330, Dipl. N. II. 177, og af 17de April 1344, Dipl. N. V. 170.
  4. Brev af 7de Dec. 1347, Dipl. N. V. 196.
  5. Brev af 7de Marts 1348, Dipl. N. IV. 324. Han deeltog i Hirdstjorn 16de Febr. 1348 og kaldes da Ridder, Norg. gl. Love 3. 171.
  6. S. o. S. 395, jvf. D. N. VI.