tilfalden Lagmanden Hr. Sigurd Jonsøns Hustru Fru Ragndid (maaskee en Datter af Aslak), og Skifteforretning mellem Vigleik og Hr. Sigurd var desangaaende bleven holdt i 1325. Siden testamenterede Fru Ragndid en Deel af Gaarden til Elgeseter Kloster, men derom udspandt sig en ny Proces mellem Klostret samt Chorsbrødrene i Nidaroos paa dets Vegne og Fru Ragndids Arvinger samt Vigleik og Sigurd Ottarssøn paa Lyng, hvilken endog paastod, at hun havde bortgivet hvad der ej tilhørte hende, men ham. Sagens endelige Afgjørelse kjendes ej, men at Udfaldet blev gunstigt for Klostret, derom kan man ej tvivle[1].
En Ætt maa her omtales, om hvis Medlemmer der vel intet videre høres førend efter Aarhundredets Midte, men som dog allerede tidligere maa have været anseet, siden vi see, at den stolte Giske-Ætt ikke fandt det under sin Verdighed at forbinde sig med den, og som siden blev en af de fornemste i hele Landet. Denne Ætt førte Tilnavnet Reymar eller Rømer[2]. Den første af denne Ætt, som vi støde paa, er Ridderen Hr. Svaale Alvessøn, som efter 1350 hørte til Raadet og i samme Aar kjøbte Jordegods i Borgesyssel, uden at det dog er vist, om han der hørte hjemme, da han og ejede Gods andre Steder i Landet, og maaskee endog havde sit oprindelige Hjem i det; nordlige Norge, hvor han faa Aar efter var Sysselmand paa Haalogaland[3]. Han døde 1362[4], efterladende sig Sønnen Otte Reymar, hvilken baade Kong Magnus og hans Søn Kong Haakon senere gav det Lov, at han fra Barndommen af havde tjent dem længe og vel[5], og som (formodentlig allerede i Aarene mellem 1340 og 1350) var bleven gift med en Gerthrud, der neppe kan have været Datter af nogen anden end Hr. Erling Vidkunnssøn, siden vi erfare, at han senere ejede den-
- ↑ See herom Dipl. N. V. 12. III. 53. V. 57. 58. II. 116. 117. I. 137. III. 142. 167. V. 179. 193. IV. 231. V. 186. III. 281.
- ↑ Man finder Navnet forskjelligt skrevet Reymar, Rømar, Rømare, o. s. v. Oprindelsen er uvis. Egentlig er det kun Otte, som først brugte dette Tilnavn, og Faderen kalder sig altid kun slet og ret „Svale Alvessøn eller Ølvessøn“; dog maa det ogsaa i hans Tid have været kjendt, siden man finder Sønnen Otte undertiden kaldt „Reymarssøn“, og Datteren Margrete Reymarsdatter (Samll. IV. 550–554).
- ↑ Han ejede ogsaa Gaard i Bergen, see Dipl. N. I. 518. I 1358 kjøbte han 4 Mkr. Bool i Birke paa Gauteid paa Raumarike, Dipl. N. I. 354 – som han siden tilligemed noget Mere skjenkede til Chorsbrødrenes Commune ved Hallvardskirken i Nidaroos.
- ↑ Saaledes udtrykkeligt de isl. Annaler, S. 312; at han der omtales viser, at han maa have været en anseet Mand.
- ↑ Dipl. N. II. 365.
