Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/409

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
391
1320–1345. Anseede Ætter. Bjarkø-Ætten.

om i de øvrige Dele af Norge. Paa Haalogaland ejede han Thjøtta og Telgarheim[1]. Paa Orknøerne havde han arvet Gods med sin Hustru ved hendes Fader Hr. Thore Haakonssøns Død, men solgte det, som vi have seet, til Jarlens Enke,“Grevinde Katharina, i 1329[2]. Fehirden Svein Sigurdssøn overdrog ham, som vi ligeledes have nævnt, i 1330 sin Trediedeel af Hvaal ved Stedje i Sogn, kun med den Bestemmelse at den efter Erlings Død skulde tilfalde hans Datter Gyrid, da hendes Farmoder, Fru Gyrid, efter.hvem hun var opkaldt, havde viist Svein saa megen Godhed i hans Barndom[3]. Det var vel især efterat han var bleven Drottsete og derfor behøvede hyppigere og i længere Tid at opholde sig paa Østlandet, at han ogsaa kjøbte Jordegods der; saaledes kjøbte han i 1327 Gaarden Bleika i Asker, som han to Aar derefter bortbyttede til Biskop Salomon i Oslo paa Domkirkens Vegne mod den Margrete-Altaret i denne Kirke tilhørende Gaard Aker i Stokke Sogn ved Tunsberg, formodentlig fordi han da kunde være det vigtige Tunsbergshuus saa meget nærmere[4]. Ogsaa havde han Jordegods i Sandehered, hvoraf han skjenkede noget til Mariekirken i Tunsberg for sin Hustrues Brodersøn Stiig Haakonssøns Sjæl, hvilken formodentlig der blev begraven[5]. Dette Gods havde hans Hustru dog rimeligviis arvet efter Stiig. Han ejede fremdeles Gods i Raumsdal og paa Nordmøre, men dette bortbyttede han ved 1330–31 med en Erlend Serkssøn (af Austraat?), denns Moder Fru Ragna og Hustru Ingebjørg mod andet Jordegods paa Valders i Sogn, og i Hardanger[6]. Godset i Hardanger (Geitskaseter, Olvik og Fos i Eystusyns Sogn) solgte han siden, som ovenfor nævnt, i 1338 til Munkelivs Kloster[7], derimod kjøbte han i 1343 Sodge i Raumsdal, og udvidede endnu i 1351 og 1353 sine Besiddelser paa Søndmøre[8]. Vi see altsaa, at disse hans Ejendomme, om hvilke vi vide Besked, var overvettes mange og store, og dog ejede han vist meget mere, om hvilket ingen Optegnelser ere os levnede. Da det ej lader til, at hans Hustrues Frænde Stiig Haakonssøn

  1. Dette erfares af Erkebiskop Aslak Bolts Jordebog, Side 32 (88).
  2. See ovenfor S. 133. Godset laa paa Ragnvaldsø.
  3. Dipl. Norv. I. 207, 225.
  4. Dipl. Norv. I. 190. II. 167. Gaarden Aker havde været skjenket til Margrete-Altaret i Hallvardskirken af Erkepresten Thorkell Mattull.
  5. See den saakaldte „røde Bog“, Biskops Eysteins Fortegnelse over Kirkegodset i Oslos Diøcese, fol. 109 verso. Det Gods, han gav, var 5 Lauper Land i Vagalstad og i Laupes Land i Vemundarud.
  6. Dipl. Norv. III. 161. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av tekstgrunnlaget nøyaktig hva fotnoten henviser til.]
  7. See ovenfor S. 216. Munkelivsbogen S. 65.
  8. Dipl. N. I. 285. 326. 328.