Hvidviin, 1 Anker Rødviin „de Ruzella“, 1 Anker Rhinskviin[1]. Paa lignende Maade bar der upaatvivlelig været bevertet i de store Liigferder, der i Norge fandt Sted f. Ex. efter Hr. Hafthor Jonssøn, Hr. Sigurd Jodgeirssøn, Hr. Finn Agmundssøn, o. fl. (see nedenfor). – Blandt de Sager, der forefandtes paa Baagahuus Slot, da der i 1340, som ovenfor nævnt, blev optaget Inventarium derover, fandtes 8 Dunker Riis, 1 Fad Olje, 4 Kurve Rosiner, 1 Sæk Kummen, 37 Pund Peber, 13 Pund Kaneel, 8 Pund Cubeber, 5 Pund Ingefær, Pund Muskatblomme, 1 Skaal Theriak, 1 Skaal Latverge[2]. At slige Luxusartikler fandtes i de aller Fornemstes Gjemmer, var forresten hvad man kunde vente, men et besynderligt Indtryk gjør det at see, at endog Presterne paa Landet maatte have deslige Sager til Biskopens og hans Folks Underholdning paa Visitatserne. Dette erfares af det allerede ovenfor (S.351) omtalte Regulativ for, hvad Presterne i Fjordene og Sogn havde at svare Biskopen i Kosthold, naar han visiterede. Overalt skulde der foruden det simple indenlandske Øl eller Mungaat og den behørige Stavbursmad ydes en ikke ringe Qvantitet tydsk Øl eller Bjor, Viin, Specerier, tildeels ogsaa Hvedemeel[3]. Det er saaledes aabenbart, at fremmed Luxus havde trængt temmelig langt ned i Folket. Klædedragten og Husenes indre Udstyr lader og til at have været temmelig kostbar blandt de Fornemmere og ei have staaet tilbage for hvad der samtidigt var brugeligt i Udlandet. Især synes man at have haft en vis Rigdom paa massive Smykker og Sølvtøj, hvorvel ej af det nu brugelig Slags, da Knive, Gafler og Skeer kun spillede en ringe Rolle og fandtes i ubetydeligt Antal, eftersom Enhver selv plejede at medbringe dem. I hiint Inventarium over Kongens Løsøre paa Baagahuus opregnes 4 Guldringe, hvoraf 2 have tilhørt Kong Sverre, 1 Sølvbelte, 6 Sølvbelter, 2 store Sølvbekken, 1 Dyrshorn med Sølvbeslag og Laag, 10 forgyldte, 4 ikke forgyldte Sølvskeer, 1 Kar af Sølv, 5 Par Brødknive, 1 kongeligt Scepter med en Rigsvaand i 5 Dele[4], 1 Guldbeger med Saphir til Kongens Guldflaske, et Elfenbens Skakspil, en heel Deel Bordduge og Dækketøj af forskjelligt Stof, 56 Puder, endeel Bøger, en heel Deel forskjellige Hjelme, Sadler, Harnisk, Pandser, Skjolde o. s. v., et Sverd med Krystal, et andet lidet Sverd, sølvvundet, flere norske og svenske Bannere af Silke, Sai og andetslags Stof, endeel Pelsverk, Klædnings-
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/377
Utseende