Botulf Andressøn sendt som Hirdstjore over hele Island[1]. Heller ikke hans Embedstid blev langvarig, skjønt han forøgede sin Magt ved at egte Steinunn, en Datter af den mægtige Ravn Ivarssøn paa Glaumbø, og saaledes et af de bedste Partier paa Island. Der var 300 Mennesker i Bryllupet, indbudne fra alle Landets Kanter. Kort efter druknede Ravn selv i Thjorsaa. Efterat der, som det siges, i 1342 havde været store Uroligheder formedelst Manddrab, Aaverk og andre betydelige Retssager, blev Botulf i 1343 afløst af den forrige Lagmand Hr. Grim Thorsteinssøn, der samme Aar, som Urolighederne fandt Sted, var dragen over til Norge, rimeligviis for at klage, og som nu vendte tilbage med Titel af Hirdstjore, forlenet med hele Sønderlandet, Vesterlandet og Østerlandet lige til Helkundeheiden, og befuldmegtiget til selv at udnævne begge Lagmænd[2]. Af denne sidste Fuldmagt undlod han dog at benytte sig. Forøvrigt erfarer man, at der nok ogsaa stundom var Uenighed mellem Sysselmændene selv paa hvilke altsaa Hirdstjorerne ej kunde holde Styr. Saaledes nævnes der i 1342 om en heftig Strid mellem en Jon Hallssøn og Arnor Thordssøn, der begge gjorde Fordring paa Syslen mellem Thjorsaa og Lomagnuupssand. Enden blev, at Jon efter Samraad med Thorstein Nikolassøn paa Gunnarsholt lod Arnor tage til Fange øster ved Seljalandsfors og grusomt lemleste, idet hans højre Arm og venstre Fod afhuggedes. Siden blev vel Thorstein dræbt, men det siges ej, om det var til Straf eller ved privat Hevn[3].
Hvad de geistlige Magthavere angaar, da have vi seet, at den talentfulde og kundskabsrige Jon Haldorssøn havde været Biskop i Skaalholt siden 1323, og at Egil Eyjulfssøn, paa Laurentius’s Anbefaling, havde fulgt denne paa Hole Biskopsstol Man har fra Jon et Hyrdebrev eller en Bekjendtgjørelse, dateret den 20de Juli 1326, hvorved han paany indskærpede alle de i Erkebiskop Jons Statut af 1280 opregnede Tilfelde, hvorved Nogen falder i Bann ipso facto, forøgede med ti desforuden, saaat derved disse saakaldte „Banns-Artikler“ nu blev i alt 24[4]. Disse ti Artikler have, som det synes, nærmest Hensyn til Uskikke paa Island, nemlig, „naar Lagmænd – enkelte eller hele Communer – kræve Afgift af Geistlige eller Kirker for de Ting, de ej som Handelsvare, men til sit eget Brug føre ind eller ud; naar Befa-
- ↑ Isl. Annaler, ved 1341, Side 256.
- ↑ Sammesteds S. 262, jfr. Safn til sögu Íslands. II. S. 61.
- ↑ Isl. Annaler S. 258, 260. 262. Der siges udtrykkeligt, at Arnor var uskyldig.
- ↑ Brevet er aftrykt i Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie, II. S. 65–79. Efter dette findes ogsaa flere af de ved Jon bevirkede Synodalstatuter aftrykte saavelsom flere saakaldte Maaldager, sluttede ved hans Medvirkning.
