nus Jarl paa Orknøerne er udgaaet et lignende Brev, uagtet man ej veed, hvorvidt han har føjet sig derefter. Og endelig viser det Følgende, at der øjeblikkeligt maa være udgaaet en Meddelelse om Kongens Død til alle Biskoper og verdslige Herrer i Norge, ledsaget af en Indkaldelse til at møde i Oslo for her at aftale det nødvendige om Hyldingen m. m. ved St. Hansdags-Tider[1]. Formodentlig ventede man, at ogsaa Hertuginden tilligemed den unge Konge her skulde indtreffe.
Men Kong Haakons Død gjorde en væsentlig Forandring i Sagernes Stilling i Sverige. Hertuginden, som nærmeste Foresatte for sin unge Søn og for Øjeblikket i Besiddelse af hans Person, fik nu, da Norges Throne og Kong Haakons velforsynede Skatkammer var tilfaldet ham, en langt anden Betydning end før: det blev af dobbelt Vigtighed at sikkre sig Indflydelse hos hende, og da hun var ung og letsindig, opstod vel hos mange af de svenske Herrer Haabet om at kunne faa hende til Egte. Overhoved aabnede der sig nu en viid Mark for Ærgjerrigheden, og for at ikke total Forvirring skulde opstaa i Landet, maatte de sindigere og forstandigere Mænd, med Drottseten og Rigsforstanderen Matthias Ketilmundssøn i Spidsen, see til først og fremst nogenledes at faa Sveriges Anliggenheder bragte paa det Rene, og Tronfølgen sikkret Magnus Erikssøn, forinden de lod ham drage til Norge, hvor jo dog Arven var ham.vis, og ingen gjorde ham hans Ret stridig; hvor han altsaa idetmindste for sin egen Skyld ej behøvede at være saa snart tilstede, hvor ufordeelagtig end hans Udebliven kunde vorde for Rigets Anliggender. Det er vel endog muligt, at hvis Tronarvingen var kommen til Norge og i det norske Raads Varetægt førend han var valgt til Sveriges Konge, vilde Nordmændene, eller et stort Parti blandt dem, ikke have tilladt ham at modtage Sveriges Krone. For det første lod altsaa Hertuginden sin Søn blive tilbage i Sverige, formodentlig under Rigsforstanderens Beskyttelse, for at oppebie et almindeligt Allsherjarthing, der tilstevnedes at skulle sammentræde i Uppsala i de første Dage af Juli Maaned[2], for at Magnus her kunde vel-
- ↑ Da det i de Tider, hvor man kun sjelden plejede at angive Dagene anderledes end efter visse Festdage som Merkedage, eg hver Folket somoftest kun regnede efter disse, altid var Skik og Brug, ved Tilsigelse af Møder og Sammenkomster, at sette en saadan Festdag selv som Samlingsdag, f. Ex. Rigsmødet i Bergen 1223, bestemt til Olafsvaka, kan man være temmelig sikker paa at Samlingsdagen for det her omhandlede Møde var bestemt til Jonsvaka eller St. Hans, eftersom de paafølgende Raadslagninger sees at have fundet Sted d. 26de, 27de eg 28de Juni.
- ↑ Riimkrøniken siger kun, at Mødet var sammenkaldt til Midsommer; Er. Olai
