Breve kan see, var ikke engang Bjarne hos Kongen den hele Tid under dennes Ophold i Danmark, ja stod maaskee endog paa en noget spendt Fod med ham. Af Hertugindens paatænkte Reise til Norge synes der ej at være blevet noget, thi var hun reist, vilde hun vel have tilbragt Vintren i Norge, men af et Brev, hun udstedte den 26de Januar, synes det at fremgaa, at hun da var i Danmark[1].
Det var saaledes endnu ikke lykkets de forbundne Herrer i Norge at faa nogen Forandring tilvejebragt i de mislige Forhold. At Kongen ikke ønskede nogen Sammenkomst med dem i den Anledning, og at han derfor har gjort alt for at undgaa den, og med Glæde benyttet sig af ethvert Paaskud, som tilbød sig, for at slippe derfra, er umiskjendeligt, men ligesaa vist er det, at de andre maa have gjennemskuet ham, og indseet, at dersom de ej skreed alvorligt ind, vilde det blive verre og ikke bedre. Vi see derfor af Hr. Erlings ovenfor omtalte Opfordring til Biskop Haakon om at komme ind til Tunsberg, at flere af Herrerne strax ved Efterretningen om, at Kongen var reist fra Baagahuus uden at oppebie dem, havde aftalt en Sammenkomst i Tunsberg, for at raadslaa om hvad der var at gjøre. Denne Sammenkomst synes ogsaa at have fundet Sted, idetmindste erfare vi, at Erling og hans Søn Bjarne var der og havde flere „Samtaler“ (d. e. Raadslagninger med Andre), den sidste den 18de November[2]. Men hvilke de Mænd var, med hvem
- ↑ Ved dette Brev (Dipl. Sv. 3468) lægger hun nemlig Asminderøds Kirkesogn paa Sjæland (der udgjorde endeel af hendes Besiddelser) under Capitlet i Kjøbenhavn som Præbende for Skolen, imod at hendes Mand Hertug Knuts Aartid skulde holdes den 30te Mai mane Dødsdag), saavelsom senere hendes egen og hendes Børns, med visse Messer. En saadan Foranstaltning har hun neppe gjort uden at være paa Stedet eller i Nærheden deraf.
- ↑ See det forhen berørte Brev fra Biskop Haakon til Erling af 15de Decbr. 1339, Samll. V. 142. Det heder her: „traf det sig saaledes, at der i den sidste Samtale, som I havde i Tunsberg Aattendedagen efter Martinsmesse forefaldt noget, som kunde være at meddele, da kan I eller Bjarne betænke os med saadan Meddelelse eftersom det behager Eder“. Heraf seer man, at flere „Samtaler“ havde fundet Sted. Og nu tales der i Biskop Haakons Brev til Bjarne af 12te Januar 1340 om at denne havde ønsket, at Bisko-
hvor han maaskee forblev om Vinteren. Men da dog Beretningen i sig selv ikke synes at savne Grund, bliver det sandsynligst, at Annalisten har henført den til et urigtigt Aar, som saa mange andre Begivenheder, og intet er da rimeligere, end at han her har forvexlet Kong Magnus’s Tog til Danmark i 1339 med det i 1343.
