hjemme i Gulathingslagen[1]; men Thorgeir Simonssøn, om hvem forresten lidet eller intet vides, i eller ved Oslo[2]. Af dette fremgaar, at den overvejende Deel af Regjeringspersonalet hørte hjemme paa Østlandet, eller endog i de nærmeste Egne om Oslo, hvilket ogsaa har sin tilstrækkelige Forklaring i den Omstændighed, at Oslo havde været Kong Haakons egentlige Residens og nu i længere Tid saaatsige Rigets verdslige Hovedstad, hvor de østlandske Herrer kunde pleje hyppigere Omgang med ham, og maaske befeste sig bedre i hans Fortrolighed, end de vestlandske. Imidlertid maa denne Omstændighed unegteligt have bidraget til at vedligeholde os forøge den Forrang eller Overvegt, som Østlandet og dets fornemste Stad Oslo havde begyndt at indtage lige siden Kong Haakons Regjerings-Tiltrædelse.
Den her nævnte Tolvmandsregjering eller Formynderraadet blev, som det faaes, sedvanligviis kaldet simpelthen „Raadet“, eller „Rigsraadet.“ De fire Herrer, som altid skulde være om Kongen, synes at have været kaldte hans „daglige Raad“ eller „Gjemslemænd i Kongsgaarden“.[3]. De udstedte Kongebreve uden videre under Kongens Navn og Segl, hvilket naturligviis bevaredes af Cantsleren og anvendtes til de løbende Forretninger, der besørgedes af hine fire Medlemmer, som altid residerede i Kongsgaarden. Hvor Raadet beseglede tilligemed Kongen, brugte enhver sit eget Segl[4]. Men hele Indretningen blev, som vi ville see, af saa kort Varighed, at der er faa eller ingen Minder tilbage om dens Virksomhed, og det er endog et stort Spørgsmaal, om nogensinde Kong Haakons Bestemmelse blev bogstaveligt opfyldt. Thi paa det Tilfelde, at Tronfølgeren var udenrigs, ja endog blev Arving til Naborigets Krone, var den ikke beregnet, og naar dette Tilfelde indtraf, maatte nødvendigviis betydelige Forandringer indtræde.
Af Landets øvrige Magnater, der havde eller søgte Indflydelse paa de offentlige Anliggender, have vi allerede haft Lejlighed til at omtale de fleste, forsaavidt de kjendes. Blandt de Geistlige var aabenbart næst Erkebiskop Eiliv den virksomme og myndige Biskop Audfinn i Bergen den mest betydende Mand, og dette var vel endog Aarsagen, hvorfor Konst Haakon ej havde valgt ham til Medlem af Regjeringen, idet han
- ↑ Sml. til d. n. F. og Spr. H. I. S. 31.
- ↑ Dipl. Norv. III. 121.
- ↑ Ríkisráð ok geymslumenn í konungsgarði benævnes Regjeringen i det Brev fra Islændingerne, som nedenfor udførligere kommer til at omtales, see Lovsamling for Island I. S. 32. Jfr. Dipl. Norv. III. 121. „Det daglige Raad“ nævnes i Dipl. Norv. I. 166.
- ↑ See f. Ex. Dipl. Norv. I. 166, hvor Kongens Segl endnu vedhænger; sml. II. 137.
