Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
194
Magnus Erikssøn.

hvad der var paa Ferde, men tildeels forudsatte det bekjendt, kan man dog neppe tvivle paa, at han meente den svenske Kroning og hvad dermed stod i Forbindelse, thi da den, som det vil sees, fandt Sted den 21de Juli, og saavel Fyrst Albrecht som andre Fyrster, Kongens Moder og en Mængde andre Gjester vare indbudne, maa den allerede ved hiin Tid have været berammet og Forberedelser dertil begyndt at gjøres. Naar og paa hvad Maade Erkebiskopen og de øvrige Høvdinger overlagde med Kongen herom, vides ikke med Vished, men Lejlighed dertil var for Haanden, da Kong Magnus i Midten af Juni Maaned var paa Baagahuus, hvor man med Lethed kunde komme til ham[1]. Dog sees det, at Erkebiskopens Ønske om at faa et tidligere Møde med de øvrige Biskoper og maaskee endeel verdslige Herrer istand, ikke gik i Opfyldelse, thi Conciliet afholdtes ikke før, men snarere efter den fra først af bestemte Tid, og Biskop Haakon var ikke engang tilstede derved. Formodentlig har da Kongen, om hvis Veje siden den 8de Marts, da han maaskee var i Stockholm, intet vides[2], enten selv været i Oslo, eller i Tunsberg, og raadslaaet med Erkebiskopen saavelsom de øvrige Stormænd, der her vare tilstede, eller hast en Sammenkomst med dem paa Baagahuus. Det har her maaskee været aftalt, hvorvidt Kroningen skulde gjelde for begge Riger, eller idetmindste hvorledes Kronings-Eden skulde affattes, saaledes at Norges Interesser ikke derved kom til at lide. Ej længe efter dette sit Ophold paa Baagahuus maa Kongen være reist afsted for at kunne gjøre Forberedelser til sine høje Gjesters Modtagelse, thi allerede i de første Dage af Juli afsejlede Fyrst Albrecht og hans unge Hustru fra Warnemünde[3]. Den gamle lübeck-

    cilium blev afholdt, hvis Statuter ere daterede, og Forhandlingen saaledes sluttedes, d. 19de Juli 1336, kan der ej være Tvivl om, at dette Aar er det rette.

  1. See Kongens Brev til Lagmanden i Jemteland, dateret Baagahuus d. 17de Juni 1336, Dipl. Norv. V. 114. Dipl. Sv. 3226.
  2. Der findes et Brev, udstedt i Kong Magnus’s Navn fra Stockholm d. 8de Marts 1336, hvorved han forbyder at kræve Skat af Riseberges Kloster (Dipl. Sv. 3201), og det er beseglet med Kongens store Segl, men det bliver dog et stort Spørgsmaal, om det er udstedt af ham selv, og ikke af Drottseten paa hans Vegne, medens han den hele Tid siden Opholdet paa Vardberg i Januar er forbleven paa Vestkanten. Thi det er ikke nødvendigt at antage, at han sendte sin Syster til Rostock fra en østersøisk Havn; det kan være skeet fra Ljodhuus, Baagahuus, Oslo, eller endog fra en Havn i Skaane.
  3. Detmar siger S. 209, at Albrecht allerede afsejlede den næste Dag efter St. Hans, altsaa den 25de Juni; dette maa være en Misforstaaelse af „8 Dage efter St. Hans“, eller noget lignende, thi den 28de og 29de Juni var Albrecht i Lübeck, paatog sig for to Aar Patronatet over Staden, og fik den halve Aarsafgift derfor, 30O Mk. Penninge, i Forskud, hvilket vist kom vel tilpas, see Breve i Lübecks Urk. B. II. 1. 633 og 634.