Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/186

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
168
Magnus Erikssøn.

Biskop Audfinn og Svein Fehirde, som begge da endnu levede, 36 Spann Uld efter hjaltlandsk Vegt eller 7 Skippund, paa et Linspund nær, i Pavetiende[1]. Restancerne fra Orknøerne og Stavanger begyndte ogsaa at komme ind. I Løbet af 1328, formodentlig til den bestemte Tid, eller kort derefter, skete en Indbetaling fra Biskopen af Orknø til de fire Undercollectorer, Haakon (der siden blev Biskop), Salve, Ivar Hviit og Raimund af Lamena, hvorved Erkebiskop Eiliv siden fandt sig foranlediget til at sende disse en skarp Skrivelse, dateret Nidaroos, 2den Juledag[2], i hvilken han yttrede at da han havde erfaret at de havde taget 93 Mk. brendt af den orknøiske Pavetiende og agtede ligeledes at tage de stavangerske Restancer, uden at afgive Halvdelen til Kongens Kasse, vilde han herved paa det strengeste forbyde dem at tage mere end Halvdelen, men strax udbetale, hvad de have taget for meget, til Kongens og Erkebiskopens Fuldmegtig Biskop Audfinn, saasandt de vilde undgaa; Kongens Vrede. Den af Erkebiskopen angivne Sum var for stor, thi da Collectorerne paa Grund heraf, som man maa antage, d. 19deFebr. 1329 gjorde Afregning med Biskopens Official, en Chorsbroder, og Svein Fehirde, viiste det sig, at den hele Sum kun var 113 Mkr. Norsk, hvoraf Raimund de Lamena beholdt det Halve, 56 Mk., for det pavelige Kammer, og Biskop Audfinn den anden Halvdeel i Kongens Navn[3]. I April 1329 betalte Biskopen af Stavanger 400 Mk. Norsk i forskjellige Pengesorter, hvoraf ogsaa Biskop Audfinn paa Kongens Vegne fik det halve[4]. I den følgende Maaned indskerpede Biskop Audfinn Provsterne paa Nordhørdeland, til førstkommende St. Hans at have indsamlet alt det til Pavehjelpen paabudte Beløb, nemlig for Hamar Kirke, som han havde 12 Øre vejede P., Presterne i Eivindarvik, Hans og paa Fane hver 10 Ører, Presterne i Sæbø, paa Austerheim, Lygra o. s. v. her 1 Mk. vejet, og Presterne paa Geirastad, Hosanger o. s. v. Mk. vejet[5]. Lignende Breve er sikkert udgaaede til de øvrige Di-

  1. Den bergenske Copibog, Bartholiniana E. 246.
  2. Sammesteds, S. 293. Brevet, aftrykt i Dipl. N. IV. 182, er her vistnok med Rette henført til 1328, skjønt det i Texten har Aarstallet 1329, eftersom Aaret i de Tider begyndte med 1ste Juledag, og saaledes det nye Aar allerede var regnet fra 25de December. Det bestyrkes ogsaa deraf, at Indbetalingen fra Stavanger, der fandt Sted i April 1329, omtales som tilkommende. Samme Datum af 26de Decbr. 1328, men i Texten 1329, har og hiint ovenfor (S. 100) omtalte Brev fra Erkebiskopen til Thorgeir Klerk om at tilbagebetale det Laan, Hertuginden havde faaet.
  3. Dipl. Norv. IV. 184.
  4. Sammesteds, No. 186.
  5. Sammesteds, IV. 188.