Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
144
Magnus Erikssøn.

hvilke han i sin Tid havde pantsat dem til Hertuginden, liqvideres i hiin Sum, som Kongen var ham skyldig[1]; men havde Hertuginden allerede brugt de 10000 eller noget deraf, og hvis Greven derhos udløser en Fordringshaver, der havde Panteret i Samsø, skal Hertuginden eller hendes Børn afstaa deres øvrige Besiddelser i Sjæland for 2000 Mk. Derhos skal Hertuginden nu strax faa tilbage alt det Gods, hun besad i Sverige og Norge, da hun forlod disse Lande, og frit nyde og bruge det, ligesom og Kongen skal troligen forsvare hende i Besiddelse deraf. Ville ellers Kjøbmændene i de tydske Stæder sige god for alle de 34000 Mk. eller endeel deraf,. skulle Gislerne i Forhold til Summens Størrelse frigives. Hr. Eggard af Brockdorp, hidtil Befalingsmand paa Helsingborg, skal aftræde til Ridder Jens Offesøn, der her optræder som en af den skaanske Adels Formænd[2], Slottet Lindholm med Tilbehør, men som dog atter skal oplades for Greven, hvis Kongen i Mangel af Caution maa tilbagegive Helsingborg. Hr. Eggard skal ligeledes forblive i Besiddelse af de førnævnte Bjerge og Aasbo-Hereder, hvilke Hertuginden havde pantsat ham for 1000 Mk. Sølv. Alle de Skaaninger, der i den sidste Krig have taget Grevens Parti, eller mistænkes af Kongen derfor, skulle beholde deres Ejendomme uforkrænkede, og alle Fanger skulle frigives. Den Gjenpart af dette vigtige Fredsforslag, hvoraf vi nu besidde Afskrift[3], er dateret fra Helsingør, og udstedt af Hertug Valdemar, Grev Gerhard og Grev Johan, saaledes at denne, uagtet Hovedpersonen paa den Side, dog nævnes bag efter dem, der kun vare hans Medforbundne, fordi de vare af højere Rang. Den af Kongen udstedte Gjenpart, der maa have været opbevaret etsteds i de holstenske Archiver, er ej lengere til, og man kan saaledes ikke see, om den ogsaa er dateret fra Helsingør eller fra noget andet Sted, f. Ex. Baagahuus, hvor Kongen paa den Tid mest opholdt M. Det sidste er det rimeligste.

Skaane var nu vel afstaaet, men Pengene skulde staffes til Veje, og det holdt haardt. Hvorvidt Kongen, eller hans Befuldmegtigede,

  1. Om denne Transaction, der oplyser, hvorfor Hertuginden blev i Besiddelse af Sjøborg o. s. v., har man ingen andre Breve eller Notitser, undtagen hvad der nævnes i den ovenfor (S. 118) omtalte Tractat af 12te Nov. 1329.
  2. Ved Siden af Magnus som Medcontrahent paa hiin Tid nævnes nemlig Erkebiskopen, Sum» Jonssøn (der nu blev en af de to Befalingsmænd paa Helsingborg) og Hr. Johannes Offesøn, hvem der og af de første 10000 Mk. forbeholdtes 70. Lindholms Slot laa i Svedals Sogn, Vemundhøgs Hered, i det sydligste Skaane, ved Byringe Sø.
  3. Denne Afskrift, en temmelig ny, forefindes i det svenske Rigsarchiv, og var ej bekjendt førend den for faa Aar siden aftryktes i Dipl. Sv. 4de Bind, No. 2951.