enten førend han endnu indgik Stilstand, eller efterat Stilstanden var udløben, medens Kongen ej længer var tilstede, herjede rundt om paa Sjæland, brendte Klostre og Huse, drebte Folk og røvede Gods, som de islandske Annaler berette[1]. I samme Aar faldt og den forhen omtalte Strid mellem ham og Ivar Agmundssøn, Høvedsmanden paa Baagahuus, medens derimod Kong Magnus eller Raadet i hans Navn sluttede hiint Forbund med Herrerne af Werle (der vare forbittrede paa Knut fordi han havde frataget dem deres Arvegods i Sjæland efter Kong Christophers Syster Margrete), hvorved man paa begge Sider udtrykkeligt forpligtede sig til, fremfor alt, at gjøre Knut Porse Modstand, endog om Kong Christopher selv skulde indgaa Forliig med ham. Heraf seer man, at Knut Porse nu stod i Begreb med at forlige sig med Kongen. Det var vel og i Anledning af alt dette Røre, at Erkebiskopen, Biskop Audfinn og Cantsleren, og da vist ogsaa Drottseten, Kongen og hele Hoffet i August 1329 befandt sig i Tunsberg, sandsynligviis for nærmere at iagttage Begivenhederne[2]. Uenigheden mellem Grev Johan og Kong Christopher blev ikke af lang Varighed, og den første synes ivrigt at have søgt at bortrydde alle de Hindringer, der kunde stille sig i Vejen for en Fred, af hvilken han selv aabenbart vilde komme til at høste de største Fordele. Saaledes sluttede han tvende Overeenskomster med den nys afdøde Marsk Ludvig Albrechtssøns Enke og Arvinger, hvorved han fik overdraget sig Helsingborgs Slot og District samt andre Besiddelser i Skaane, saa at dette Landskab næsten ganske kom i hans Vold, og tillige Kong Christophers Søn, Kong Erik, der hidtil havde været Marskens Fange, udleveredes til Greven, der paa sin Side forbandt sig til at betale Boets Gjeld til Knut Porse og Andre[3]. Dette tilligemed hiint Nederlag ved Gottorp har vel bevirket, at Christopher nu til enhver Priis gik ind paa den Fred og Forligelse, som Grev Johan søgte at bringe til Veje. Den første, med hvilken Kongen forligede sig, synes at have været Knut Porse, men naar dette Forliig sluttedes, vides ikke; det berettes kun korteligt, at Knut bekræftedes i Besiddelsen af Sønder-Halland, Samsø, nordre Aasbo-Hered m. m. i Skaane, og hvad han havde i Sjæland nemlig Kalundborg, Sjøborg, m. m., men at han skulde tilbagegive
- ↑ Da vi finde Kong Valdemar i Sjæland i Juni Maaned, og navnlig i Kalundborg, der tilhørte Hertug Knut, er det højst sandsynligt, at Knuts Herjetog ogsaa skete paa denne Tid. Men om det var efter Kong Christophers Bortgang til Jylland, eller før hans Ankomst til Vordingborg, lader sig af de utilstrækkelige Kilder ikke udfinde.
- ↑ See ovf. S. 112, Noten.
- ↑ Huitfeldt S. 445, 446, Suhm XII. 183, 185.
