skopsdømme udgjorde for alle de 6 Aar 1553 Mk. norske Penge, hvoriblandt 6 Mk. Sølv norsk Vegt, beregnede til 18 Mk. Penge; denne Sum oppebar Nuncierne den 18de Marts af Biskop Hallvard. De sex Aars Tiende for Nidaroos, som Bernard de Ortolis den 1ste Mai modtog af Erkebiskopen, udgjorde 4208 Mkr. 2 Ører, deels i rede Penge, deels i Sølv, beregnet efter norsk Vegt til det tredobbelte af de myntede Penge, deels i Hvalrostand (roardum), deels i Læderbelter m. m. Tienden for Bergen, som Bernard de Ortolis d. 3die Juni modtog af Biskop Audfinn, der ogsaa samme Dag meddelte Undercollectorerne Qvittering derfor[1], udgjorde i Alt 2700 Mk. norsk, hvoraf endeel i Sølv efter norsk Vegt, her beregnet i Forhold til de myntede Penge som 3 til 1. For Stavangers Biskopsdømme skulde den samlede Tiende udgjøre 1494 Mk. norsk, men da Bernard kom til Staden, forefandt han intet, og indledede derfor strax Søgsmaal mod Biskop Erik saavelsom Undercollectoren Orm; derved fik han udpresset 518 Mk. 3 Ører norsk, hvilket blev udbetalt den 5te August, sandsynligviis i Bergen; det øvrige maatte Biskopen love at betale til næste Jonsmesse, og imidlertid sette sit og Biskopsstolens Gods i Pant; heraf skyldte dog ogsaa Orm Chorsbroder noget over 200 Mkr., hvorfor hans Gods maatte hefte, ligesom og Hr. Finn Agmundssøn gik god for ham[2]. Tienden fra Grønland, der kun bestod i Hvalrostand, 27 Lispund, modtog Bernard af Erkebiskopen den 14de August i Bergen, og solgte dem den 6te September til en Kjøbmand fra Flandern for 12 Livres tournois. Tienden for Orknø skulde udgjøre 256 Mk. Sterling, hvoraf Biskopen den 7de September betalte 72 Mk. Sterling norsk Vegt, det halve til Nuncierne for Paven, det halve til Erkebiskopen for Kongens Regning, det øvrige lovede han at betale til næste Jonsmesse, pantsettende sit og Biskopsstolens Gods.[3] Hverken af Islands eller Færøernes Biskopsstole blev dennegang nogen Tiende ydet. Tienden for Skara Biskopsstol, som begge
- ↑ Dipl. N. IV. 171. Ogsaa Biskop Audfinn havde haft Ubehageligheder med en af sine Undercollectorer, Chorsbroderen Jon Arnessøn Hviit, der var kommen 300 Mk. til kort i sit Regnskab; men han gik strengt frem mod ham, suspenderede ham ved Brev af 23 Febr. 1326 fra sit Beneficium, indtil han skaffede alt tilveje, og maa derved have drevet ham til at gjøre Rede og Rigtighed, siden alt var i Orden ved Overleverelsen til Nuncierne. (Dipl N. V. 74). Dette hindrede dog ikke disse fra siden at udnevne ham til Undercollector, s. o. S. 96.
- ↑ Restancerne, siges der udtrykkeligt, skyldtes af Kirkerne i Valders og Haddingedal samt Otro- eller Setersdalen. Til Inddrivelse beskikkedes Provsterne paa Thorpe og i Valdres.
- ↑ Pantsettelsesbrevet af s. Dag findes i Barthol. E. 149.
en Mk. norske myntede Penge, medens den egentlig, efter Forholdet mellem Sølv og Mynt 4 : 1 skulde udgjøre 3⅓ (1 £ Sterling udgjorde nemlig 1½ Mk.).
