i Oslo, der laa paa Visitats, tilbage og have formodentlig ved hans Hjelp faaet Sagen bragt nogenledes i Orden; thi efterat de den 7de Juni atter vare dragne til Oslo, og endnu havde ladet afhente nogle Penge fra Skara, modtoge de af Kongen den 16de August en Qvittering for, at han rigtigt havde faaet den halve Deel af Tienden; hvorimod det af en senere Tilføjelse erfares, at den halve Deel for Norge var modtagen af Erkebiskopen, Biskop Audfinn og Biskop Hallvard, hvilke, som man og af Regnskabsbogen erfarer, vare befuldmægtigede til at oppeberge Kongens Halvdeel og modtage den efterhaanden som Tienden kom ind, medens derimod Halvdelen af den svenske Tiende, som sagt, modtoges af Hr. Ivar Agmundssøn, hvad enten han nu var Kongens Commissionnær, eller tog sig til Rette paa egen Haand[1]. I Oslo udnævnte Nuncierne ogsaa Undercollectorer til at indsamle Restancerne af Tienden[2], og traf tillige Foranstaltninger til at omsette den Halvdeel af det Indkrævede, som Pavestolen skulde have, i courantere Pengesorter, hvortil de fornemmelig benyttede sig af den føromtalte Bertrand de Sueioliis, der sees at have drevet Handelsforretninger. I Oslo indskibede de sig endelig den 22de August paa et Skib, der gik til Flandern, og lejede en norsk Mand med som Tolk; den 26de September forlod de Havnen „Sund“ (Sandøsund?) og ankom før 24de til Havnen Sluys, hvorfra de sidstnævnte Dag drog til Brügge og derfra over Paris til Avignon, hvor de indtraf velbeholdne den 16de November, efterat have tilbragt 795 Dage paa Reisen.
De af dem opkrævede Pengesummer vare ikke ubetydelige. Indtægtsposterne vare 1) Sexaarstienden, allerede forstørstedelen opkrævet af de forskjellige Collectorer, i forskjellige Myntsorter, og nedlagte i Kathedralkirkernes Sacristier; 2) Rumaskatten eller Peterspeningen, 3) De frivillige Legater til det hellige Lands Gjenerobring, og 4) Aarsindtægten af de i Løbet af tre Aar ledigblivende geistlige Embeder. Til Vejledning ved Tiendens saavelsom Aarsindtægternes Indkrævning havde man fulgt og fulgte fremde-
- ↑ See Brevene i Dipl. Sv. No. 2675 og 2730. Det første Brev er Kong Magnus’s Qvittering af 16de August 1328, hvori nøjagtigt opregnes, hvor meget der for hver enkelt Biskopsstol var indkommet, aldeles stemmende med Regnskabsbogen. Det andet er egentlig det Tillæg, hvormed Johannes de Serone, ledsager en af ham selv i Avignon d. 17de Juli 1329, formodentlig ved Regnskabets Afslutning, udstedt verificeret Copi af hiin Qvittering.
- ↑ See Brevene i Bartholiniana, E. 249–252, hvoraf Uddrag meddeles af Suhm, XII. Ifølge disse udnævnte Nuncierne d. 14de Juli i Oslo de tre bergenske Chorsbrødre, Haakon Erlingssøn, Salve Ivarssøn og Søn Arnessøn Hviit, og d. 6te Aug. sammesteds den føromtalte Raimund af Lamena, Junker Arnauld af Bosones, Kjøbmand i Montpellier, og Kjøbmanden Peter de Linariis, til at indkræve de pavelige Restancer.
