af Sexaarstienden. Fra Oslo droge begge i den følgende Maaned til Hamar, hvor de paa samme Maade oppebar det Indsamlede af Biskop Hallvard, der her selv havde besørget Opkrævningen; derfra drog Bernhard videre til Nidaroos, hvor han ankom i April, og ligeledes her af Erkebiskop Eiliv modtog, hvad denne i sit Diøces havde indsamlet, Rumaskatten d. 28de April og Tienden den 1ste Mai. Fra Nidaroos drog han den 3die Mai til Bergen, hvor han modtog den af Audfinn indsamlede Tiende m. m. og opholdt sig til langt ud i September, idet han kun i Juni gjorde en kort Reise til Stavanger for ligeledes her af Biskopen at modtage det Indsamlede, men da han ej forefandt det, strax vendte tilbage efterat have truffet de fornødne Foranstaltninger til Inddrivelsen. En Deel deraf fik han siden i Bergen af Biskopen af Stavanger, som nedenfor sees; han modtog der ogsaa af Erkebiskopen den af denne samlede grønlandske Tiende, maaskee bragt til Norge af de samme Grønlandsfarere, hvorom der ovenfor er talt. Hvad hans Collega imidlertid havde foretaget sig, vides ikke. Maaskee havde han opholdt sig i Oslo, eller hos Kongen og Drottseten, og fulgt med dem til Bergen, thi vi finde ham der allerede 7de Septbr., samtidigt med de Forhandlinger, der fandt Sted umiddelbart efter Conciliet. Her oppebar begge Nuncier af Biskop Villjam fra Orknø alt, hvad han havde indsamlet og forresten skulde betale, hvoriblandt og Erstatningsbod til Engelbrekt Lyning og Mulcten fordi han havde tilbageholdt Rumaskatten. Da det udtrykkeligt siges, at de modtog Rumaskatten af Biskopen af Orknø d. 20de September, og dette ej kan være skeet andensteds end i Bergen, maa de have været tilstede, da den vigtige Forandring fandt Sted, at Cantsler-Embedet gjenoprettedes, uden at det kan sees, om de virkede noget dertil. Fra Bergen drog de, som det synes, hver for sig, Bernard d. 25de Septbr. og Johan vel omtrent paa samme Tid umiddelbart til Ljodhuus, hvor l de formodentlig ankom i October eller November, og reiste derfra først l til Skara, hvor vi finde dem den 12te Decbr., siden til Vesteraas, derfra til Uppsala, og derpaa i Januar, Februar og Marts tilbage over Strengnes, Linkøping, Jønkøping og Skara, fortsettende ogsaa der sine Opkrævninger. Merkeligt er det dog, at medens der ej nævnes det mindste om nogen Fare og Usikkerhed paa Reiserne i Norge, men alene om Ophold formedelst Uvejr og Modvind, herskede der i Sverige stor Mislighed i saa Henseende. Da de nemlig den 12te Januar skulde forlade Uppsala, raadede Erkebiskopen dem til ikke at føre de indsamlede Penge med sig „af Frygt for Røvere, der laa paa Luur“, men at deponere dem forseglede i Domkirkens Sacristie. Det samme gjorde de i Strengnes, da de den 25de Januar reiste derfra. Siden (den 12te Febr.) lod de Pengene hente meget forsigtigt ved en paalidelig Geistlig med Bedækning af tolv
