ved Midten af August et stort Danehof i Nyborg, hvor han forlenede Grev Gerhard med Hertugdømmet Jylland (d. e. Sønderjylland) som arveligt Lehn. Allerede tidligere (5te Juli) havde han forlenet Ludvig Albrechtssøn med Ribe, Kolding og andre betydelige Landskaber i Nordre Jylland[1], og han skal nu tillige paa Danehofet i Nyborg have forlenet Grev Johan med Laaland, Falster og Femern, Laurentius Jonssøn med Langeland og Errø, og Knut Porse med Søndre-Halland, Samsø og Holbek som arveligt Hertugdømme. Dog maa det vel med flere af disse være forblevet ved foreløbige Løfter, thi saa meget er vist, at Knut Porse endnu ikke i November 1326 var mere end slet og ret Ridder, og sandsynligviis skede hiin Forlening og Ophøjelse ikke førend ved Juletider, eller maaskee endog ej førend i det følgende Aar, da hans og Hertuginde Ingeborgs Forhold til Norge og Sverige var bragt nogenledes paa det Rene[2].
Der forefaldt nemlig paa denne Tid, som ovenfor anført, alvorlige Stridigheder i Norge mellem de tvende Partier, i hvilke Stormændene deelte sig, de Kongeligsindede, med Drottseten i Spidsen, og de Oppositionelle, hvis Hoved var Finn Agmundssøn; men man ved, som sagt, desverre saagodtsom intet om denne vigtige Begivenhed: man erfarer kun, at Hertuginden ogsaa var indviklet heri, maaskee forsaavidt det gik ud over hendes Gods i Riget, og at Erling Vidkunnssøn her optraadte i Egenskab af hendes Ombudsmand, hvad enten han nu stod i en god Forstaaelse med hende, eller at hans Embede som Rigsforstander forpligtede ham til at varetage hendes lovlige Interesser. Man maa tillige antage, at det har været Fredsslutningen i Skara, og Knut Porses For-
- ↑ Reg. Danica. S. 239.
- ↑ Saavel Detmar som Forts. af Rykl. Annaler berette, at Grev Johan, Laurents Jonssøn og Knut Porse fik fine Forleninger paa Danehoffet i Nyborg, ligesom Grev Gerhard. Men dette gjelder idetmindste ikke om Knut Porse, der endnu d. 1ste Nov. 1326 kalder sig slet og ret Ridder (Dipl. Sv. 2588), altsaa var han da ikke bleven Hertug. Under denne Titel treffer man ham allerførst den 11te April 1327, da han i et Brev af dette Datum udsteder Privilegier for Halmstad (Suhm, XII. 156, Dipl. Sv. 2641). Vistnok henføres sedvanligviis dette Brev til 31te October 1327, fordi det i den nyere danske Parafrase, hvorunder vi kjende det, er dateret sabbatum sanctorum, hvilket man har forklaret ved „Løverdag før Allehelgensdag“, men da en saadan Benævnelse ellers aldrig forekommer og strider imod al Skik og Brug, medens derimod „sabbatum sanctum“ er en sedvanlig Benævnelse for Paaskeaften, der i 1327 faldt paa 11te April, kan der ej være Tvivl om at dette er den rette Datum. Det sandsynlige bliver da, at hans Forlening og Ophøjelse til ridderlig Verdighed har fundet Sted, efter Skik og Brug, i Julen 1326–27, især da de isl. Annaler berette, at han endnu i 1326 festede Hertuginden, hvilket dog vel neppe skete formeligt, førend han selv var bleven Hertug.
