Da fjerde Deel af „det norske Folks Historie“, der skal slutte dette Verks første Række, bliver for vidtløftig til bekvemt at kunne udgjøre et eneste Bind, deles den, ligesom den første, i tvende, og saaledes udkommer da her „fjerde Deels første Bind“, der naar indtil Kong Magnus Haakonssøns Død, 9de Mai 1280, det bekvemmeste og naturligste Delingspunkt i Tids-Afsnittet. Det andet Bind, eller Slutnings-Bindet, er beregnet at skulle naa til Kong Haakon Magnussøn den Ældres Død, 8de Mai 1319. Dette er vistnok en Afvigelse fra den oprindelige Plan, i Følge hvilken denne første Række af Verket skulde føres lige ned til Dronning Margretes Tid. Men ved nærmere Overveielse vil man snart indsee, at Aaret 1319 bliver det bekvemmeste Delingspunkt; med det begynder en langt anderledes ny Tingenes Orden i Norge, end med 1387; der fremstaar ej alene et nyt Dynasti, men, hvad der er af større Betydning, der indtræder en Unions-Tilstand, som danner den umiddelbare Forberedelse til og Grundvold for den egentlige saakaldte Kalmar-Union, og som derfor helst bor behandles i Forbindelse med denne. Hertil kommer desuden, om man endog lod alle andre Hensyn være borte, at det Haab, man billigtviis bør nære om at vigtige, hidtil ubekjendte-Aktstykker til Norges Historie i Middelalderen vil kunne opdages ved de Undersøgelser i fremmede Archiver, hvortil det norske Storthing saa liberalt har bevilget mig de fornødne Midler, gjør det ønskeligt, at Bearbeidelsen af den desverre altfor lidet bekjendte og paa gode Kilder altfor magre Periode, da Norge stod under Kongerne af Folkunge-Ætten, udsættes, indtil det har viist sig, hvilke Oplysninger dertil hine Undersøgelser maaskee torde bringe.
Saaledes vil altsaa Verkets første Række slutte med Sverre-Ættens Ophør i den lige nedstigende mandlige Linie i Aaret 1319. Den
