Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/998

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
980
Haakon Haakonssøn.

de foregaaende Skildringer af hans Ferd ej findes, og ej kan findes synderlige Spor, saa at denne Ros dog ikke ret kan trænge ind i Bevidstheden, og det Total-Indtryk, vi have af hans Digten og Tragten, lige fuldt bliver saa uhyggeligt, at vi maaskee endog fristes til at bedømme ham altfor strengt, og til at underskyde endog flere af hans uskyldige Handlinger slette Bevæggrunde.

Skule beskrives som høj og smal af Væxt, med smukt, lysebruunt Haar, et langagtigt, lysladent Ansigt, og fagre Øjne. Hans Hustru Fru Ragnhild[1], og tvende Døtre med hende, Dronning Margrete og Jomfru Ragnrid, eller Ragndid, overlevede ham; den tredie Datter, Ingerid, der egtede Knut Jarl, var, som ovenfor omtalt, allerede død. I sit Egteskab havde han ingen Søn[2]; hans uegte Søn Peter blev, som nys nævnt,

  1. Det er allerede ovenfor, S. 219, omtalt at Ragnhild sandsynligviis har hørt til Arnunge-Ætten. I Sagaen nævnes ikke hendes Herkomst, aabenbart af den Grund at den forudsættes som bekjendt. Man kan derfor nu alene gjette sig frem ved Besvarelsen af dette, med Hensyn til Skules Familieforbindelser ikke uvigtige, Spørgsmaal. Naar vi nu erfare af Arnmødlingetallet i Fagrsk. Cap. 215, at Nikolas Kuvung i Giske († 1217) havde Børnene Paal Flida og Ragnhild, bliver det mere end rimeligt, at denne Ragnhild er Skules Hustru. Hendes Faders Levetid passer netop til, at hun kunde være gift med Skule og Moder til den c. 1210 fødde Dronning Margrete. Vi see hendes Broder Paal Flida som en af Skules aller ivrigste Tilhængere og nærmeste Raadgivere; Paals Søn, Peter i Giske, optræder ogsaa en Tidlang som Skules Tilhænger, senere finde vi ham som Kongens Lendermand, vel at merke, efterat Skule i den Tid, der ligger imellem, og i hvilken Peter ej omtales, havde vedgaaet sin Forbindelse med Andres Skjaldarbands Hustru, og erkjendt sin Søn med hende: et Forhold, hvorved hans retmæssige Hustru og hendes Frænder nødvendigviis maatte krænkes, og som netop, under Forudsætningen af at Peter i Giske var hendes Brodersøn, aller bedst forklares, hvorfor han forlod Jarlens Tjeneste og gik over til Kongen, rimeligviis Haakarlehøsten 1233. Skule var, da han giftede sig, som Kong Inges Broder og Medlem af Reins-Ætten, saa højfornem, at kun meget faa Kvinder i Landet vare storættede nok til at kunne blive hans Egtehustru; det saaledes i sig selv yderst indskrænkede Valg bliver endnu mere indskrænket ved Navnet Ragnhild, der ej var saa almindeligt, at man kan forudsætte at mere end et Par storættede Piger samtidigt bare det. Alt tyder saaledes hen paa, at hun var den oven nævnte Ragnhild Nikolasdatter af Giske, og at Kongen altsaa ved sit Giftermaal med Margrete, hendes Datter, kom i nærmeste Svogerskab, ej alene med Reins-Ætten, men ogsaa med Giske-Ætten.
  2. Sagaens Udtryk: „han efterlod ingen Søn, (öngan sun) har Peder Claussøn misforstaaet som om der stod „ungan sun“, og derfor oversat „han havde en ung Søn efter sig“. Hertil har han ogsaa urettelig henført Sagaens Ord, der gjelde Hertugens Descendenter gjennem Dronning Margrete: „det er at vente med Guds Miskund at Norge længe vil prydes af hans Ætt og Afkom“, idet han siger: „han havde en ung Søn efter sig, saa at der var Forhaabning om at hans Slægt og Afkom skulde endnu blive en Sirat for Norge“.