Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/994

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
976
Haakon Haakonssøn.

Men ingen adlød Opraabet, skjønt Svendene to Gange bleve udsendte. Sidste Gang, da de kom tilbage, sagde de at alle holdt paa at løbe ind i Kirkerne. Her var altsaa ingen Hjelp at vente. Enhver tænkte kun paa at frelse sig selv. Raadvild og haandfalden spurgte Hertugen dem, som vare om ham, hvad man skulde finde paa. Her vare gode Raad dyre, thi Broen over Elven var afkastet, og andetsteds, end hen ad Elgeseterkanten til, var det neppe muligt at undkomme. Da besindede man sig om at der stod en Skude paa Land i Kongsgaarden; paa den foreslog man Hertugen at sætte over til den anden Side og derefter søge Skjul, hvis han ikke heller strax vilde frelse sig ind i Christkirken. Han valgte det første, lod Skuden sætte i Vandet, og begav sig ombord, idet han tillige lod sin Søn Peter, der med nogle Folk befandt sig ovenfor Kongsgaarden, kalde, for at han kunde blive med. Peter foretrak at løbe ind i Christkirken, saavel som Lendermanden Baard Bratte, der følte sig for tung paa Foden til at gaa, men en Deel af deres Følge gik ombord. Hertugen landede ved Skellinghellen, og befalede sine Mænd gaa op til Erlendshaug[1] for at slaa de Birkebeiner tilbage, der havde landet ved Bakke. Men ingen lod, som han hørte det, og enhver skyndte sig som han bedst kunde op ad Bakkerne og ind i Skoven. Peter, Hertugens Søn, begav sig imidlertid fra Christkirken over til Prædiker- eller Dominikaner-Kirken; Munkene tilbøde ham at blive der, og sagde at de nok skulde sørge for at han ej kom til Skade. Men han stolede ikke ret derpaa, og løb, ledsaget af 4 Svende, til Biskopsgaarden, hvor de fik fat paa en Baad og roede over til øvre Elgeseter. Der løb Peter ind i en Bygning, hvor nogle Kvinder vare ifærd med at bage: han fik nogle daarlige Klæder kastet over sig, og krøb i Skjul. Da Birkebeinerne kom op i Byen og ransagede, vare de fleste Vaarbelger, der ej havde taget Flugten, allerede komne ind i Kirkerne[2]. Men de fik Nys om, hvorhen Peter havde taget Vejen, og satte strax over Elven til øvre Elgeseter[3], hvor de sendte en vis Jon Kat ind i Bagstehuset. Han kom ud med den Besked, at Peter virkelig var der inde. Den ulykkelige unge Mand blev strax hentet ud og dræbt. Han beskrives som temmelig høj af Væxt og før, mere lig sin mødrene

  1. Erlendshaug er, som tidligere bemerket, omtrent den samme Højde, hvor Christianssteens Fæstning nu staar.
  2. Der nævnes udtrykkeligt, at Baard Varg, der oftere er omtalt, flygtede ind i Korskirken. Denne laa strax nordenfor Kongsgaarden.
  3. Det kan altsaa ikke have været det egentlige Kloster, hvortil Peter flygtede, thi dette vilde ikke have været kaldet „Øvre Elgeseter“. Sandsynligviis var det Klosterets Bugaard. Klosteret antages at have ligget der, hvor „Klosterdalen“ nu ligger.