Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/884

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
866
Haakon Haakonssøn.

nu ligeledes af Kongen var hædret med Skutilsveins-Titel[1]. Om Sommeren vilde Jon rejse tilbage igjen, men Kongen, der nu var hans Herre, forbød ham det, thi just i dette Aar indstevnede, som det nedenfor skal vises, Kongen og Jarlen i Forening Islands Høvdinger til sig, og da det fornemmelig maatte være af Vigtighed at Snorre indfandt sig, har Kongen vel villet forsikre sig derom ved at holde hans Søn tilbage, saa meget mere som Snorre tidligere just havde stillet denne Søn til Gissel for sine hidtil uopfyldte Løfter. Dette faldt noget ubelejligt for Jon, der ikke havde Penge nok til et længere Ophold og maatte sende en af sine Tjenere hjem efter flere; men Biskop Arne bragte ham for det første ud af Forlegenheden ved at indbyde ham til sig. Gissur, der, som sagt, maaskee havde været Biskoppens Gjest hele Tiden, deelte Værelse med ham i Bispegaarden[2]. Det hændte sig en Dag i Julen lidt efter Nytaar, at begge Svogrene kom noget beskjenkede hjem fra et Drikkelag i Kongsgaarden, og da de hverken fandt Lysene tændte eller Sengene opredte, gav Jon sig til at skjende paa Tjenerne. En tilstedeværende Landsmand af ham, som han selv havde givet frit Ophold hos sig, søgte at undskylde disse, og derover blev Jon saa vred, at han tog et Vedtræ og slog til ham; den anden greb forbitret en Øxe og hug efter Jon, og Uheldet vilde at Gissur, som i det samme havde grebet fat paa Jon for at faa ham rolig, kom til at holde ham saaledes, at Hugget rammede ham lige i Hovedet. Jon spurgte strax, hvad det skulde betyde, at Gissur holdt ham tinder Hugg, men da Saaret i sig selv var lidet, brød han sig, da han var bleven ædru, ikke mere derom. Men da han var uforsigtig, og gik i Bad og Drikkelag som ellers, slog der sig Verk i Saaret, som paa denne Maade dog endte hans Liv, omtrent tre Uger senere[3]. Sommeren efter kom Gissur tilbage til Island, medbringende Jons efterladte Sager, og fortalte det Hele, saaledes som det var tilgaaet. Det manglede imidlertid ikke paa

    ej traf Kongen, som om Høsten var dragen til Oslo, hvor han overvintrede, se ovenfor S. 747, jfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 164,165 (I), er det højst sandsynligt, at Biskoppen har bedet den anseede Høvding om at være sin Gjest indtil Kongen kom. Og var først Gissur hos Biskoppen, bliver det saa meget forklarligere, at det kunde falde denne ind ogsaa at indbyde Jon.

  1. Der staar i Sagaen VI, at Gissur blev gjort til Skutilsvein hos Kong Haakon, da han manglede en Vinter i 20 klar. Dette er ikke rigtigt, thi Gissur var da fulde 20 Aar.
  2. Deres Herberge var, heder det i Sagaen, nordenfor Christkirken, der hvor Prestegaarden nu er.
  3. Nemlig St. Agnes Dag, 21de Januar. Han blev begraven, heder det i Sagaen, i Christkirken, der hvor Sanghusveggen nu er. Sturlunga-Saga V. 11.