rede overmodigt, at hvad der saa end hændte, kunde dog aldrig Ravnssønnerne blive hans Banemænd. Disse vare dog farligere end han troede. Einar Ravnssøn, der imidlertid havde opholdt sig i Nærheden, satte ved Efterretningen om Thorvalds forestaaende Hjemrejse strax over til Flatø, hvor hans Brødre vare, og sejlede med dem og flere Venner ind i Thorskafjorden, hvor de lagde sig i Skjul, oppebiede Thorvald, omringede den Gaard, hvor han om Lørdagen den 5te August havde taget Natteleje, og brændte ham inde[1]. Dette Endeligt var ham værdigt, og, skjønt seent, rammedes han dog tilsidst af den Straf, han havde fortjent for sin skjendige Utaknemlighed mod sin ædle Velgjører, Ravn. Men for hans Omgivelser var hans Død til liden Lettelse, thi hans Sønner, af hvilke Thord og Snorre strax efterfulgte ham i Godsets og Høvdingedømmets Bestyrelse, traadte ganske i hans Fodspor. Deres første Bestræbelse var naturligviis at tage blodig Hevn for Faderens Drab ej alene over Ravnssønnerne, men ogsaa, og det fornemmelig, over deres Beskytter Sturla, hvilke de endog, skjønt neppe med Rette, betragtede som den egentlige Ophavsmand til Drabet, da han ej kunde andet end harmes over Thorvalds Løftesbrud og Frafald. Ravnssønnerne havde ogsaa umiddelbart efter Drabet begivet sig til Sturla, som vel ikke vovede at beholde dem hos sig, saa nær ved Thorvaldssønnernes Raaderum, men sendte dem til sin Fader Sighvat, hos hvem de fandt en god Modtagelse[2]. Sturla selv var sig fuldkommen bevidst, at Thorvalds Sønner fornemmelig vilde rette deres Hevn mod ham. Dette lagde han for Dagen ved strax efter Drabet at sende en Prest til Snorre Sturlassøn og forlange Grid af ham til en Sammenkomst med Vatnsfjordingerne for at handle om Forlig[3], og siden, da der intet blev deraf, at tilbyde Vatnsfjordingerne selv Forlig i Ravnssønnernes Navn, skjønt ligeledes forgjæves, da Thord Thorvaldssøn tvert imod sigtede ham og hans Fader Sighvat for at have stræbt Thorvald efter Livet[4]. Vatnsfjordingerne tørstede kun efter Hevn. Allerede den følgende Vinter (1229) lidt efter Helligtrekongers Dag, samlede de. Folk til sig, og droge afsted for at overfalde Sturla paa hans Gaard Saudafell. Blandt de mange lignende Tog, hvorom Islands Sagaskrivere have efter-
- ↑ Sturlungasaga IV. 50. Den her angivne Dag er vigtig til at bestemme Aarstallet, der ej udtrykkeligt anføres i Sagaen, det var nemlig Lørdag efter Olafsmesse siden (8de August), der siges at falde paa en Thorsdag. Dette indtreffer netop i Aaret 1228.
- ↑ Sturlungasaga IV. 102.
- ↑ Sammesteds. En partiel Grid blev fremsagt af Presten Styrme Frode, der nu første Gang nævnes.
- ↑ Sturlungasaga V. 1.
