Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/799

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
781
1180–1230. Begivenheder paa Island.

Siden af det norske Element og truede med at fortrænge det, længe førend det politiske Baand med Norge løsnedes, hvilket endnu ikke skede førend over to hundrede Aar efter det Tidsrum, vi her have for os.

130. Begivenheder paa Island. De første Forsøg paa at bringe Øen under norskt Herredømme.


Medens der i det fjerne Vesten efterhaanden samlede sig flere og flere Uvejrsskyer, der bebudede Norge det snart forestaaende Tab af dets Skatlande paa den Kant, og Forudanelsen heraf maaskee især ansporede den driftige Konge til de mest energiske Bestræbelser for at bolde paa dem, var det ligesom om Forsynet alligevel søgte at bolde Norge skadesløst, idet Urolighederne og Forvirringen paa Island samtidigt stege til en saadan Højde, at det af politiske Storme og private Voldsomheder søndersledne Land omsider ikke øjnede anden Frelse end at underkaste sig Norges Konge og saaledes endog i dynastisk Henseende at forene sig med det Moderland, fra hvilket dets oprindelige Befolkning var udgaaet, og med hvilket det stedse havde staaet i en inderligere politisk og social Forbindelse end med noget andet Land, medens begge Lande i kirkelig og literær Henseende allerede saa godt som udgjorde eet. Vel oplevede Kong Haakon selv ikke Foreningens fuldstændige Tilendebringelse; men før hans Død var dog det vigtigste udført, og Forberedelserne dertil, hvilke, om de end begunstigedes af Forholdene i Almindelighed og et talrigt Parti paa Øen, dog fornemmelig maatte drives med Kraft og Bestemthed fra norsk Side, beskjeftigede ham gjennem hans hele Regjeringstid saa meget, og de dermed i Forbindelse staaende Begivenheder gribe saaledes ind i hans hele politiske Livsbane, især den senere Deel deraf, at det, for at faa et fuldstændigt Billede af denne, bliver nødvendigt, her at afbryde Fortællingens Gang, og tage de islandske Forhold nærmere i Betragtning, idet vi gaa tilbage til det Tidspunkt, hvor vi i det Foregaaende forlode dem, nemlig ved de store Høvdingekriges Begyndelse og Sturla Thordssøns eller Hvamm-Sturlas Overvegt i den vestlige Deel af Øen.

De fornemste Høvdinger paa Sturlas Tid ere tildeels allerede omtalte, nemlig Jon Loftssøn paa Odde, Bødvar Thordssøn, Sturlas Svigerfader, Gissur Hallssøn paa Haukedal og Einar Thorgilssøn paa Stadarhool, og derhos ogsaa Sigurd Ormssøn paa Svinafell (paa Østlandet), Tune Kolbeinssøn paa Aas i Skagefjorden, Anund Thorkellssøn paa Laugaland i Eyjafjorden, den før omtalte Thorvard Thorgeirssøn, og endnu nogle andre, der i det følgende ville blive nævnte. Over dem alle ragede Jon Loftssøn i Rigdom, Magt og Anseelse. Mag-