Vidnesbyrd at fralægge sig al Deelagtighed i Drabet, men det var allerede nok, at han ikke havde søgt at hjelpe Biskoppen eller efter hans Død at straffe de skyldige: han maatte udrede en svær Pengebod, og dertil en stor Deel af sit Len, sandsynligviis den sydlige Deel, eller det egentlige Sutherland. Til Biskop i den dræbte Adams Sted udvalgtes, endnu i Kongens og hans Krigshøvdingers Nærværelse, Gilbert, Erkediakon af Moray, og det fortælles, charakteristisk nok, at Skotlands Prælater selv sendte Gesandter til Paven, for at underrette ham om det forefaldne og om den Iver, hvormed Kongen søgte at straffe Misgjerningen, alt sammen for at hindre, at Paven, hvis han kun rygtes-viis erfarede Sagen, skulde sende en Legat for at anstille Undersøgelser derom; da de nemlig af nys gjorte Erfaringer kjendte slige Legaters umættelige Begjærlighed[1]. Paven roste ogsaa i sin Svarskrivelse, dateret 13de Februar 1223, Kongens kirkelige Iver i særdeles sterke Udtryk, og opfordrede ham til, fremdeles at vedblive med at tage Hevn over de frække Forbrydere[2]. Under disse Omstændigheder saa det ilde nok ud for Jon Jarl, og det maatte derfor være ham mere end nogensinde magtpaaliggende at sikre sig Rygstød fra Norge. Saaledes indfandt han sig da ogsaa pligtskyldigt ved Rigsmødet i Bergen samme Aar, tilligemed Biskop Bjarne, og har rimeligviis, som det forhen er nævnt, strax efter Modet aflagt Kongen sin Hylding[3]. Imidlertid søgte han dog ogsaa at blive forligt igjen med den skotske Konge, aabnede, som det synes, Underhandlinger med ham, og indfandt lig omsider hos ham ved Juletid i Forfar, hvor han mod en Pengesum blev tagen til Naade igjen og fik det Stykke Land tilbage, som Aaret forud var blevet ham frataget[4]. Det synes fremdeles at bekræfte sig, hvad vi ovenfor have seet Exempler
- ↑ Fordun, IX. 38.
- ↑ Raynaldi Annales, Aar 1223, No. 59, 60. I dette Brev heder det ogsaa at Tvisten mellem Biskoppen og Katnesingerne drejede sig om Tienden og andre den katnesiske Kirke tilkommende Rettigheder, og at der engang i Kongens egen Nærværelse, ved Mægling af nogle gejstlige Personer, var bragt et Forlig tilveje, men at ikke desto mindre hine, da Biskoppen var vendt tilbage og Kongen skulde rejse til England, overfaldt, mishandlede og dræbte ham.
- ↑ Se ovenfor S. 663.
- ↑ Dette fortælles udtrykkeligt hos Fordun, IX. 38. Det er saaledes neppe rigtigt, hvad enkelte have antaget, at Sutherland nu strax for stedse blev skilt fra Katanes; dette siges ogsaa i Diplomet om de orknøiske Jarler først at være skeet under Jons Søn Magnus, se nedenfor.
Blandt de Brevskaber, der 1282 fandtes i det skotske Rigsarkiv, var ogsaa en quietaclamatio terrarum bondonum Catanniæ pro interfectione episcopi. Acts of Parliaments of Scotl. I. 4.
