Søn, Syster af Hvarflad, Harald Jarls Hustru, var Jon Jarls Morbroder, og da Donald Banes eller den egremontske Æt, hvilken nu altsaa fælles Interesser havde forenet med det Mac-Hethske, ved at nedstamme fra Kong Duncan, Ingebjørg Jarlemoders Søn, var nær beslægtet med den orknøiske Jarle-Æt, er intet rimeligere end at Jon Jarl, efter sin Faders og sine Forgængeres Exempel, har understøttet Donald og Kenedh, og saaledes selv været et Medlem af hiin „store Hob Ildesindede“. Har han saaledes staaet paa en spendt Fod med Kong Alexander, faldt det af sig selv, at han maatte søge Beskyttelse ved at holde sig saa meget fastere ved Norge; og at han virkelig holdt fast ved sin Forbindelse med dette Land, sees deels af den Omstændighed, at Skule Jarl fandt det nødvendigt at tilskrive ham hiint hemmelighedsfulde Brev under Opholdet i Bergen 1217, deels deraf, at Jon Jarl selv indfandt sig i Norge 1218, og maaskee allerede da aflagde Kongen Troskabs-Ed[1]. Snart opstod der ogsaa en ny Anledning til Uvenskab mellem Jon Jarl og Kong Alexander. Biskoppen i Katanes siden 1214, Adam, forhenværende Abbed i Melrose, og, som det etsteds angives, nær beslægtet med det skotske Konge-Huus[2], var en ivrig Hierarch, der med alt for stor Iver og Haardhed søgte at gjøre Kirkens virkelige eller foregivne Rettigheder gjeldende, ja endog, efter hvad det lader, at udstrække sine Fordringer langt ud over Ret og Billighed. Det var en gammel Skik, at Biskoppen skulde have et Spand Smør for hver 20de Ko, et Slags Reide, der synes at være traadt i Stedet for Tiende[3], men Biskoppen var ikke fornøjet dermed, og fordrede Rettigheden til et Spand for hver 15de Ko. Dette blev vedtaget, og ligesaa et nyt Forslag, der forhøjede Ydelsen til et Spand for hver 12te; men da han nu gik saa vidt, at fordre et Spand for hver Moe, altsaa netop det dob-
- ↑ Se ovenfor S. 609, 663.
- ↑ Ifølge Orkneyinga Saga skal Adam have været et Hittebarn; ifølge nogle haandskrevne Optegnelser (Erroll MS), skulde han være Søn af Kong Alexander i hans andet Egteskab; dette er vel en komplet Anachronisme, men Fejlen torde dog alene ligge i en Navn-Forvexling.
- ↑ Hos Fordun og i den melrosiske Krønike heder det kun, at han inddrev „Tiende og andre kirkelige Rettigheder“.
(se ovenfor S. 288). Denne Guthred havde i Aaret 1211 begyndt en Opstand mod Kong Villjam, indkaldt af Høvdingerne i Ross, og beskjeftigede Kongen, der selv drog imod ham med en stor Hær, hele Sommeren og Høsten, indtil Vintren hindrede alle Krigsforetagender; den følgende Sommer (1212) drog Alexander, Kongens Søn i Felten mod ham, og Kongen selv agtede med det første at følge efter, da Guthred ved et Forræderi af sine egne Folk blev tagen til Fange og udleveret til Villjam Cuntyn, Jarl af Buchan og Befalingsmand i Moray; denne lod Guthred, der allerede havde forsøgt at hungre sig til Døde, halshugge (Fordun VIII 76).
