Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/744

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
726
Haakon Haakonssøn.

Ribbungerne ikke alt for meget skulde voxe dem over Hovedet. Skjønt det allerede var seent paa Aaret, drog .Kongen strax afsted, og Jarlen vendte tilbage til Throndhjem. Da Kongen kom til Tunsberg, satte han Erling Ljodhorn til Befalingsmand paa Slotsbjerget, med Ordre til at forberede det nødvendige til Jule-Opholdet, medens han selv fortsatte Rejsen indover til Oslo. Da han om Natten laa ved Jarlsø (Jersø), kom de hadelandske Sysselmænd Thorgeir Biskopsmand og Frederik Slafse til ham med den foruroligende Efterretning, at Ribbungerne nu ogsaa spillede Mester paa Oplandene, hvorfra de saa nylig havde været forjagne. De havde slæbt Skibe lige fra Eidskogen til Mjøsen, det vil vel sige fra Veneren i Sverige til Glavsfjorden og Elgaafjorden, og derfra med Benyttelse af Vrangselvens Vasdrag og Vingersøen til Glommen, samt videre ned ad denne og op ad Vormen. De vare komne aldeles uforvarende paa de kongelige Sysselmænd, der laa paa Helgeøen for at passe paa Skibene; de havde omringet Huset, hvor de opholdt sig, og fældet dem med den største Deel af deres Folk[1], hvorefter de havde bemægtiget sig alle Fartøjer, saavel i Mjøsen, som de øvrige Søer, og de skrækslagne Bønder havde overgivet Landet i deres Vold, saa at de nu vare Herrer over alle Oplandene lige til Lillehammer[2]. Da Haakon længer ud paa Dagen kom til Oslo, forefandt han en Mængde Bønder, der laa paa Feltfod, og tilligemed Borgerne i alt udgjorde henimod 1500 Mand. Kongen lod dem sammenkalde til et Mode, og her forestillede de ham hvorledes de nu havde holdt fra samlede lige siden de sloges med Ribbungerne paa Aker, men at disse nys havde truet med at brænde deres Bygder, hvis de ej opløste sig og faldt dem til Fode: enten maatte derfor Kongen love dem at forblive i Oslo den Vinter, og hjelpe dem til at forsvare deres Bygder – i saa Fald tilbøde de ham fuld Almenning strax, og ligeledes efter Julen[3], ja endog, hvis dette ikke var tilstrækkeligt, Halvdelen af deres Kvægbesætning og Forraad af Levnetsmidler – eller ogsaa havde ingen anden Udvej, end at bede Ribbungerne om Naade, og slutte Forlig med dem. Kongen takkede dem for deres Tilbud, men gav dem ikke strax Svar paa deres Anmodning, da han først ønskede at høre sine Hirdmænds Raad. Disse fraraadede ham paa det alvorligste at blive i Oslo og betro sig til Bønderne, idet de erindrede ham om den Fare,

  1. Guthorm Fjonk, fortæller Sagaen, blev dræbt inde i Huset; Arne arbejdede sig ud, men blev dræbt paa Ageren.
  2. Der staar: „lige til Oos“, hvilket ej kan betegne andet end Logens Udløb i Mjøsen, lidt ovenfor Lillehammer.
  3. Saaledes heder det i Skaalholts-Haandskriftet; den til Saga-Udgavens Text benyttede Kodex har kun „heel Almenning efter Juul.“