bringe det i Udførelse[1]. Men imidlertid var det ikke uden sine Fordele, thi ej at tale om at han derved fik Paaskud til at gjøre overordentlige Udrustninger, tilstod Paven ham ved samme Lejlighed, som en passende Hjelp fra sin Side, Ret til at oppebære i hele Nidaros’s Provins – det siges ikke i hvor lang Tid, men det maa i det mindste have været for eet Aar – hele den Tyvendedeel af alle gejstlige Embedsindtægter, som det ved General-Konciliet i Lateran var paalagt Geistligheden at udrede til Korstogshjelp[2]. Vi have endnu et Brev, som Paven desangaaende skrev til Erkediakonen Nikolas paa Hjaltland, og hvori han bød ham, i sit Distrikt at opkræve og til Jarlen troligt at indbetale samme Tyvendedeel[3]. Sandsynligviis have lignende Breve været skrevne til alle Biskopper i Provinsen. Derved maatte Jarlen faa en Deel rede Penge under Hænder, som, efter de senere forefaldne Begivenheder at dømme, vist ikke bleve anvendte efter Bestemmelsen. Et andet, endnu mere storartet, eller i alle Fald om stor Hengivenhed for Kirken vidnende Løfte, der ligeledes med største Rimelighed synes at kunne henføres til denne Sygdomstid, om endog Udførelsen skede senere, er Løftet om at oprette et Nonnekloster af hans Fædregaard Rein med Tilliggelser. At Jarlen oprettede Klostret, doterede det, og lod opføre den herlige Steenkirke der, hvoraf der endnu sees betydelige Ruiner, er vist nok[4], men man kjender ikke ret Tiden, da Klostret kom i Stand og blev indviet. Det omtales for første Gang i Aaret 1238, men da allerede som bestaaende, og med hans Syster Fru Sigrid, Enke efter Jon paa Austraat, som Abbedisse[5]. Oprettelsen falder altsaa i Mellemtiden, og da de dertil nødvendige Forberedelser, Bygningsarbejder
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 10.
- ↑ Se ovenfor S. 568.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 9. Brevet er dateret 3die Novbr. Dagen før Brevet til Erkebiskoppen. I dette Brev heder det, at baade Skule selv og Erkebiskoppen saavel som de øvrige Biskopper havde tilskrevet Paven og underrettet ham om Jarlens Løfte.
- ↑ Det nævnes udtrykkeligt i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 242.
- ↑ Det omtales, som det nedenfor vil sees, i Anledning af en mellem Skule og Aasulf paa Austraat opkommen Strid om den sidst nævnte Gaard, hvilken Skule vilde have erklæret for Klostrets Ejendom. Men den Omstændighed, at Skule først da fremsatte Paastanden, og indtil da havde ladet Aasulf (der allerede i 1223 skrives til Austraat) beholde Gaarden i Fred, kan vel betragtes som et Tegn paa, at hans Svigermoder, Fru Sigrid, indtil da havde opholdt sig hos ham, og ej førend i hiint Diar som Abbedisse flyttede til Rein, med andre Ord, at Klostret først da traadte i Virksomhed; dette bestyrkes ogsaa deraf at Jarlen endnu i Paaske 1237 opholdt sig paa Rein (.Haakon Haakonssøns Saga Cap. 188), som om Klostret endnu ikke var organiseret; men alt dette hindrer ikke at Løftet derom kan være aflagt i 1226. I Langes Klosterhistorie S. 388, er ogsaa den
