indfandt sig, (Fredag 24de Januar) blev megen Forvirring; Eystein Roessøn kom selv med Nød og neppe op paa Bjerget, og flere af dem, der vare i Følge med ham, navnlig en kongelig Skutilsvend, Gunnolf, bleve fældede oppe i Kleven; andre bleve dræbte hist og her i Byen, i alt 14 Mand[1]. Der fortælles øm en Hirdmand, ved Navn Ketil Staur, og en Gjest, Eiliv Dverg, at de ganske alene forsvarede sig i et Loft hele Natten med saadan Tapperhed, at Ribbungerne ikke kunde faa Bugt med dem uden at bryde Hul paa Toget og sukke derind med Spyd. Da Ribbungerne om Natten havde randsaget Byen og dræbt alle de kongelige Krigsmænd, de kunde finde, begave de sig hen under Bjerget, hvor de kongelige Skibe stode optrukne og satte Ild paa dem alle undtagen eet ved Navn „Oxen“, der stod saa tæt under Bjerget, ved Danekleven, at de ikke torde vove sig derhen. Det var i alt 16 Skibe, de satte i Brand, navnlig Sættaspillen og en Tuvesesse, dog synes de, rimeligviis af Frygt for et Udfald fra Slotsbjerget, ej at have givet sig Tid til at gjøre det til Gavns, da vi siden erfare, at Sættaspillen og flere andre ikke kom til større Skade end at de lode sig istandsætte. Enkelte af Skibene vare maaskee ogsaa Kjøbmandsskibe, thi der fortælles, at Ribbungerne dræbte to Kjøbmænd uden skjellig Grund. Saa snart det blev Dag (25de Januar) skyndte de sig fra Byen og længer vesterud, optagende Kongens Leding og plyndrende Bønder og Kjøbmænd, hvor de kom frem. Ved denne Lejlighed var det, at Dagfinn, som vi have seet, kom i Fare for at falde i deres Hænder, men blev frelst af de tydske Kjøbmænd i Sandesund. Først ved Middagstid ankom Arnbjørn, der i Oslo havde ombyttet 120 af de daarligste blandt sit Mandskab med ligesaa mange friske og vel udrustede Folk; men han fik den bedrøvelige Efterretning, at Ribbungerne allerede havde udført, hvad de vilde, og at det nu vilde være spildt Umage at søge efter dem. Der var altsaa intet andet for ham at gjøre for det første, end at vende tilbage til Valdensholm med hele sin Styrke. Simon Rum Hallvard Bratte og de øvrige Høvdinger fra søndre Viken, der, som ovenfor nævnt, skulde have forenet sig med Kongen paa Marker, men kom for seent, vendte ligeledes med hele sin Styrke, i alt 720 Mand, tilbage til sine Sysler. Saaledes var en af Hovedhensigterne ved disse store kombinerede Krigs-Operationer, der ialt havde sat over halv femte tusende Mand i Bevæ-
- ↑ Dette foregik altsaa samme Nat, som Kong Haakon overnattede paa Eda. Underligt nok, angives Dagen paa første Sted som Fredag for Septuagesima, paa sidste Sted som Paalsmesseaften; begge Angivelser betegne Dagen som 24de Januar.
Hundrede (300) Mand paa Slotsbjerget, medens der tidligere kun nævnes to Hundrede (240); men deres Antal maa imidlertid være bleven forsterket.
