uvidende om deres sande Herkomst. Dette var Tilfældet med Sverre. Om hans Fødsel er der forskjellige Sagn. Den vidtløftige Bearbejdelse af hans Saga, der for en Deel maa antages affattet efter hans egne Angivelser, fortæller[1] herom følgende: „Roe, Biskop i Færøerne, havde en Broder ved Navn Unas Kambare[2]. Denne Unas fik en norsk Kone ved Navn Gunnhild paa den Tid, da Harald Gilles Sønner, Sigurd, Inge og Eystein, styrede Riget. Gunnhild fødte strax efter en Søn, der fik Navnet Sverre, og som hun sagde var Unas’s Søn. Unas og Gunnhild fik en Søn ved Navn Hide, og en Datter, der blev gift med Svine-Stephan; de havde ogsaa flere Døtre. Sverre var 5 Aar gammel da han rejste fra Norge og vester til Færøerne, og blev han der opfostret af Biskop Roe“. Sagnet er øjensynligt noget forvirret, thi medens det af de første Linjer skulde synes som om Sverre var fød paa Færøerne, heder det siden, at han kom til Færøerne, da han var fem Aar gammel, hvoraf man nærmest maatte slutte at han var fød i Norge, med mindre han først var bragt did fra Færøerne, og siden tilbage igjen til disse. Det siges ikke engang, om det var Unas og Gunnhild, eller Biskop Roe, eller fremmede Folk, der bragte ham derhen. En kortere Bearbejdelse af Sagaen[3] fortæller de nærmere Omstændigheder ved hans Fødsel og Opdragelse saaledes: „Kong Sigurd havde en Søn med en Kvinde, der hed Gunnhild, og lod ham kalde Sverre. Dette skede kort førend han blev dræbt. Efter hans Død blev Gunnhild gift med en Mand ved Navn Unas Smed, en Broder af Biskoppen paa Færøerne. Sverre blev opfød i Norge indtil han var fem Aar gammel, og vidste ikke andet, end at Unas Smed var hans rette Fader. Men da Sverres Moder hørte, at Erling skakke og
- ↑ Sverres Saga Cap. 1.
- ↑ „Kambare“ maa betegne „Kammager“; den kortere Bearbejdelse (hos Claussøn S. 525) kalder ham „Smed“ og Saxo (S. 895) taber, hvilket Ord saa vel som vort smiðr kan betegne et hvert Slags Haandverker. Navnet Unas er besynderligt, da Endelsen synes latiniseret. Det færøiske Sagn kalder ham Uni; og man skulde derfor næsten tro, at KarlA bbed, der i Fortalen til Sverres Saga siges at vare dens første Forfatter, har nedskrevet den paa Latin, men at den siden af Styrme frode, som dernæst skal have skrevet den, er bearbejdet paa Norsk, hvorved dog Formen „Unas“ er bibeholdt. Da Karl Abbed, hvorom senere, var Abbed i Thingeyre Kloster samtidigt med Munkene Odd og Gunnlaug, der begge skreve paa Latin (se ovenfor II. S. 1037), er det derfor heel sandsynligt, at han ogsaa anvendte Latinen.
- ↑ Denne Bearbejdelse findes i Peder Claussens Oversættelse af Snorre m. m. Man har nu ikke de Originaler, han fulgte, men at disse vare egte, og at Afvigelserne ej skyldes ham, sees af de for nogle Aar siden fundne Brudstykker af den Bearbejdelse af Haakons, Guthorms og Inges Saga, der ligger til Grund for hans Oversættelse, se Fornm. Sögur V. X. S. 214–228.
