havde den tilbørlige Virkning, og Paven udnævnte ham til Erkebiskop, som det nedenfor vil sees[1].
Som endnu et Tegn paa det venskabelige Forhold, der nu fandt Sted mellem Kongen og Biskop Nikolas, kan det anføres, at Kongen under dette sit Ophold i Oslo[2], hævdede Kirkens Ejendomsret til det i hiin Tid store Djupviks Laxe-Fiske paa Modheim, der tidligere havde hørt under Kronen, men efterhaanden, som det synes allerede fra Harald Gilles Dage, var partviis bortskjenket til gejstlige Stiftelser, indtil det nu ganske var kommet under Kirken; navnlig havde Biskoppen selv en Sjettedeel, Klosteret paa Hovedøen og Olafsklostret i Tunsberg hver sin Trediedeel, Nonneklostret i Oslo en Tiendedeel, m. m[3]., men Bønderne i Egnen, fornemmelig paa Eker, havde søgt at trænge sig ind i Brugsretten, eller at opføre andre Fisker i Nærheden, der formindskede Udbyttet af Hovedfisket, Kongen lod udgaa en Skrivelse til Bønderne paa Eker, maaskee ogsaa til dem paa Modheim, hvor han truede Enhver, der dristede sig til at gjøre saadanne Indgreb i Kirkens Rettigheder, med sin Vrede og haard Straf, enten paa Legeme eller Gods, „thi vi ville ikke taale af nogen som helst, høje eller lave, at de rane fra Gud og den hellige Kirke, af hvilken vi skulle nyde al vor Fremme og Oprejsning baade her og hisset“. Iver for Kirkens Opretholdelse og Velvilje mod dens Tjenere, for saa vidt de ikke anmassede sig mere end hvad der med Rette tilkom dem, og utilbørligt blandede sig i
- ↑ Haakon Haakonss. Saga Cap. 99, 100.
- ↑ Brevet derom er aftrykt i Dipl. Norv. II. No. 5. Vel er det ikke dateret, men det er skrevet med selvsamme Haand, som et af Biskop Nikolas og Chorsbrødrene i Oslo udstedt Brev, aftrykt i Dipl. Norv. I. No. 7, samt meddeelt der i heelt Faksimile, hvorved de bevidne at en vis Uddard kjøbte af dem to Gaarde, som han øjeblikkelig skjenkede til Hovedø Kloster. Dette Brev er dateret i Biskopsgaarden den 12te Marts 1224, altsaa kun en Maaned før Kongens Ankomst; at Kongebrevet er skrevet med tamme Haand, viser altsaa, at det ej kan være skrevet af hans Sekretær, men derimod af Biskoppens, eller en blandt Chorsbrødrene, altsaa i Oslo; ligesom det med Hensyn til Tiden altid er sandsynligere, at begge Breves Affattelsesdag ligger ganske nær ved hinanden, end at de skulde være adskilte ved et længere Mellemrum, i hvilket Biskoppen kan have vexlet Skriver. Hertil kommer, at havde Brevet været udstedt ved Haakons tidligere Besøg i Oslo, vilde vel Jarlen have været Medudsteder, og at Nikolas døde næste klar efter i den sidste Tid at have staaet i et temmeligt spændt Forhold til Kongen, hvorimod Stemningen i April 1224 netop var saadan, som man kunde tænke sig gunstig for Erhvervelsen af et Brev som det omspurgte. Hvad hiint biskoppelige Brev angaar, er det ikke uden Interesse, blandt Medundertegnerne som Vidner at see Sira Ivar Gesling (Provsten) og Asbjørn Kop, der havde været og maaskee endnu var Sysselmand.
- ↑ Eysteins Jordebog, fol. 112. b. 114. b. 144. b. Brev i den Samling, der 1622 fandtes paa Akershuus Slot.
