len nedlagde sit Værgemaal og overgav Magten i Kongens Hænder. Men et er, at et saadant Møde foreløbigt aftaltes, et andet, at det virkelig berammedes, og Berammelsen kunde neppe skee, førend Viken var bleven rolig og Landet havde faaet Fred. Da Samlingstiden først bestemtes til 29de Juli, var der Tid nok til betimeligt Varsel, om dette end ikke gaves førend sidst i Juni, thi for at komme til Bergen behøvede man selv i den Tid neppe paa noget Punkt i Riget mere end 14 Dage, end sige en heel Maaned. Om Stemningen i Landet med Hensyn til Kongen og Spørgsmaalet om hans Retmæssighed faar man den klareste Forestilling af følgende Beskrivelse i Sagaen: „Paa den Tid var der god Fred i Riget, men sterke Fordringer paa Kongens Fædrenearv af de Mænd, der gjerne vilde arbejde sig frem til Kongemagten. Da Kongen var ung, og andre længe havde siddet i hans Fædrenearv, fandtes der en Mængde Mænd, der vare meget uvisse med sig selv om, hvem de vilde tjene. Der gaves nogle, der gjerne gad ødelægge hele Konge-Ætten og Sverres Afkom paa Grund af det gamle Fiendskab, de havde haft til denne: disse fandtes især blandt Stormændene; men de fleste Bønder og hele Almuen, saavel nord som syd Landet vare vel stemte for Haakon[1]“.
Til dette Mode indkaldtes altsaa baade de gejstlige og verdslige Høvdinger, saavel som Lagmændene og de bedste Bønder af hvert Fylke. Da der overalt i Riget nu herskede fuldkommen Fred, hindredes ingen af de tilsagte eller selvskrevne fra at møde, og Forsamlingen blev derfor usædvanlig fuldtallig og glimrende. Forstandige Mænd, siger den kun faa Decennier yngre Sagaskriver, have sagt, at aldrig var et bedre Udvalg af Mænd i deres Dage kommet sammen i Norge. Sagaen har opbevaret de fornemste Deeltageres Navne, som vi her ville meddele, da vi deraf faa den bedste Oversigt over det daværende Aristokratis Medlemmer. I Bergen vare allerede, da de andre indtraf, foruden Kongen selv følgende Høvdinger fra Byen og Gulathingslagen: af Gejstlige Biskop Haavard, Biskop Henrik fra Stavanger, Abbed Sigurd (i Munkeliv?); af Verdslige: Lendermændene Paal Flida og hans Søn Peter fra Giske; Brynjulf Knutssøn, Jon Staal paa Hval, Gaute paa Mel, og Ivar Nev, der ellers havde hjemme paa Haalogaland, men nu enten maa have faaet Syssel et Steds i Bergen, eller tilfældigviis opholdt sig der; fremdeles Lagmændene Dagfinn Bonde af den nordlige Deel, eller den egentlige
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 85.
