kelig ansaa sig berettiget til at herske over Norge eller en Deel deraf, er det ikke rimeligt, at han nogensinde opgav Haabet eller Tanken om, ogsaa at drive dette igjennem, førend hans ulykkelige Fangenskab gjorde en saa brad og uventet Ende paa hans Vælde, – ja neppe engang da – men at han kun ventede dermed indtil den belejlige Tid kom, og denne kunde vel nu siges at være indtraadt, da han, som det syntes, varigt havde befæstet sit Herredømme i sine tydske og østersøiske Erobringer, og kunde vende hele sin Styrke mod Norden. Under disse Omstændigheder kan det neppe udtydes paa mere end een Maade, at Skule Jarl i Begyndelsen af Mai 1223 begav sig ned til Danmark med en Flaade af 13 Skibe, og Sigurd Ribbung i sit Følge. Man maa nemlig antage, at det virkelig var hans Hensigt at tilbyde Kong Valdemar Højheden over Viken, maaskee endog over hele Norge, imod at forlenes dermed som hans Jarl eller Lenskonge, altsaa en Fornyelse eller Udvidelse af Forliget 1170, eller af Valdemars Forlig med Erling Steinvegg i 1204. Denne Antagelse er saa meget mere sandsynlig, som vi fem Aar senere see ham gjøre et nyt Besøg til Danmark, holde hemmelige Samtaler med Kong Valdemar, og modtage Halvdelen af Halland i Len af ham. Sandsynligviis skulde vel ogsaa Sigurd Ribbung betænkes med Forleninger, ligesom vel heller ikke Biskop Nikolas har undladt at betinge sig en eller anden Fordeel: ja det rimelige er vel, at den hele Plan har været udtænkt af ham, og hemmelig aftalt ved Forliget mellem Skule og Sigurd, efter hvilket disse, som man seer, strax tiltraadte Rejsen til Danmark, aabenbart for ikke at tabe nogen Tid, men bringe Planen til Udførelse, førend Kong Haakon havde faaet Nys derom[1]. Men hvilke nu end Jarlens Planer og Forventninger have været, hvad enten de kun sigtede til hans egen Storhed eller til Fædrelandets Underkuelse under en fremmed Magt, saa bleve de heel uventet skuffede. Thi da han kom til Kjøbenhavn, modtog han den Efterretning, der for ham maatte være et sandt Tordenslag, at Grev Henrik af Schwerin Natten mellem den 6te
- ↑ At Rejsen skede umiddelbart efter Sigurds Underkastelse, sees deraf at denne, som det ovenfor er viist, maa have fundet Sted efter Sommerdag (14de April), ja i Betragtning af Sagaens Udtryk „om Sommeren“ maaskee endog i Mai, medens Ankomsten til Danmark neppe kan være indtruffen senere end 8 a 10 Dage efter Kong Valdemars Tilfangetagelse (altsaa omkring 16de Mai), da Efterretningen under den livlige Forbindelse mellem Danmark og Viken, vistnok paa en eller halvanden Uges Tid maa have naaet hertil, og saaledes vilde have forebygget Afrejsen, om den ej sør havde fundet Sted. Er Jarlen saaledes afsejlet omkring 10de Mai, og Underhandlingerne paabegyndte mellem ham og Sigurd omkring 1ste Mai, saa vi neppe 10 Dage til disse, og Afrejsen maa være fulgt umiddelbart ovenpaa. Med Skules Fremtidsplaner stod det vist i Forbindelse, at han et Par Aar forud havde forlangt paveligt Beskyttelsesbrev, hvilket ogsaa blev ham til Deel under 5te Decbr. 1229, se Dipl. Norv. I. 6.
