øster over Akershagen til Frysja, for her at møde de Flygtende: da kunde man, om Gud vilde, vinde en god Fordeel. Kongen samtykkede heri, og raabte over til de nærmest liggende Skibe, at de skulde følge ham. Men en, som det synes, af Skibsstyrerne, ved Navn Barne-Peter, og de som vare tungest paa Foden, sagde at de ikke vare i Stand til at rende efter Vikingerne; en heel Deel erklærede sig enig med dem, og saaledes blev der intet af denne Plan, der maaskee havde bragt Sigurd Ribbung med hele hans Skare i Kongens Hænder, men alle Skibene lagde ind til Bryggerne, først Skuderne der tidligst vare komne afsted fra Hovedøen. Just som Mandskabet fra disse Skuder ilede op efter Byen, mødte de trende Skarer Ribbunger, der synes at være komne fra en anden Kant, siden de endnu ikke vidste noget om at Sigurd var jagen ud af Byen, og spurgte Birkebeinerne, hvor han var, i den Tanke, at dette var deres egne Kammerater. Da Birkebeinerne borte dem nævne Kong Sigurd, skjønnede de strax at det maatte være Ribbunger, og begyndte øjeblikkelig at hugge ind paa dem, disse flygtede strax af Vejen, deels nord efter Gaden, deels ud paa Agrene, og der faldt i Alt 80 af dem. Ribbungerne toge Vejen hen ad Vesten til, maaskee for at komme til Skogheimshered, hvor sandsynligviis mange af dem foruden Gudolf havde hjemme, og Birkebeinerne forfulgte dem lige til Aaen Fad (Lysaker-Elven); her skøde de en Stund paa hinanden, formodentlig ved Broen, hvorpaa Ribbungerne atter toge Flugten, og Birkebeinerne vendte tilbage til Oslo[1]. Dette var alt, hvad der for denne Gang og ved dette Tog blev udrettet mod Ribbungerne. Ester at have sendt de oplandske Sysselmænd tilbage og maaskee gjort nogle smaa Forandringer i Syslernes Besættelse, forlode Kongen og Jarlen Oslo, for at vende tilbage til Bergen, uden at forfølge de nys vundne Fordele, hvilke desuden kun vare ubetydelige, og aabenbart ikke stod i mindste rimeligt Forhold til de store Udrustninger, man havde gjort. At man lod det bero derved, kom maaskee tildeels deraf, at Ledingstiden var ude, for saa vidt Ledingstropperne anvendtes,
- ↑ At Fad (Föð) maa være Lysaker-Elven, sees deels deraf, at der ej langt derfra ligger en Gaard ved Navn Faabro (Faðarbrú), deels ogsaa i Angivelsen i Jordebogen over Oslo Biskopsdømmes gejstlige Jordegods. „Ullaröyn vid Föð“ (fol. 131), hvilket maa være Ulleren, (ogsaa kaldet Ullarini), hvis Jorder dengang maaskee strakte sig til Elven. Om Ribbungerne end ikke fra først af agtede sig til Asker, er det dog heel begribeligt, at de, forfulgte af Birkebeinerne over Frysjebroen, maatte tage Flugten vesterud; og det maatte da ligge nærmest at ty hen til den Egn, hvor sandsynligviis mange af dem havde hjemme.
skulde tage, maatte gaa i Dalføret til Pilestrædet og derfra over Akersgaden og Bergfjerdingen til Broen; men af Navnet Gyljande findes nu ingen Levning.
