Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
46
Magnus Erlingssøn.


kere[1], Lendermanden Nikolas Sigurdssøn, om hvilken der ovenfor er talt, tilligemed sin Svigersøn, Lendermanden Erik Arnessøn[2]. Mariemesse sidre (8 Septp.), da Nikolas og flere gik fra Ottesang[3], kom Erik hen til sin Svigerfader, og sagde at nogle Fiskere, som just vare komne til Byen, paastode at have seet en Mængde Sejl styre ind ad Fjorden: „det maa vist,“ sagde han, „være Birkebeinerne, og du gjør rettest i at lade blæse Allarm, og befale Bymændene at samle sig bevæbnede ude paa Øren.“ – „Du er alt for lettroende, Maag,“ svarede Nikolas, „naar du lytter til ethvert løst Snak, Fiskerne fare med; Birkebeinerne, tænker jeg, ere nu, som før, øster paa Marker, og tænke neppe paa at hjemsøge os Thrønder, men om I endelig vil, kunne vi jo sende en Skude ud for at undersøge Sagen, og siden holde Thing.“ Erik sendte Skuden afsted, og gik derpaa hjem. Da det ringede til Højmesse, gik Nikolas atter til Kirke. Erik kom igjen til ham og sagde: „Jeg tror vist, Maag, at Efterretningen er sand, thi her ere de Folk, jeg sendte ud: de have selv seet Sejlene, og antage bestemt, at der er Ufred paa Færde. Jeg raader til at vi ride ud af Byen og samle Folk fra Omegnen, thi her i Byen tykkes der mig at være Mangel paa Folk.“ – „Du er da ogsaa altfor ængstelig,“ svarede Nikolas, „først vil jeg høre Messe, saa kunne vi siden raadslaa om hvad vi skulle gjøre.“ Nikolas gik i Kirke. Da Messen var sungen, gik Erik til ham og sagde; „Nu ere Hestene sadlede; lad os nu ride bort, og ind i Heredet.“ – „Nej,“ sagde Nikolas, „jeg vil holde Thing med Bymændene ude paa Øren, og see hvor stor Styrke vi kunne opstille, men først vil jeg spise til Middag.“ Da gik Erik bort og hjem i sin Gaard, steg til Hest med sine Mænd og red ud af Byen. Nikolas gik til Bords, og satte kun en Vagt ude paa Øren. Han havde neppe endt sit Maaltid, førend der kom Bud, at Birkebeinerne roede op i Elven. Da lod han sine Mænd væbne sig og begav sig med dem op i det øvre Stokverk eller Loft, for der at forsvare sig. Dette var et meget slet betænkt Paafund, thi havde han søgt at forsvare Porten mod Birkebeinerne vilde han maaskee have kunnet holde dem tilbage, indtil Bymændene kunde komme ham til Undsætning. Nu derimod vidste han og hans Mænd ikke

  1. Der staar kun i Sagaen, at han havde alle Raad for Bymændene, men da man seer, at det er ham, hvem det paalaa at lade Borgerne sammenkalde ved Hornblæst, og holde Thing med dem, er der ingen Tvivl om at han var Gjaldkere.
  2. I Fagrskinna kaldes han Dagssøn.
  3. Kirken, hvor Nikolas hørte Ottesang, var rimeligviis Jonskirken, der laa nær ved hans Gaard. Om denne heder det i et Haandskrift af Snorres Verk, at den for ikke lang Tid siden tilhørte Thorgeir Kapellan.